Annonce
Historie

Hævet rustbunke er historisk sensation

Det syner ikke af meget - vraget af bombeflyet fra Anden Verdenskrig - men historikerne er begejstrede.

Fliegender Bleistift

Den flyvende blyant.

Således blev det tyske bombefly af typen Dornier 17 - på grund af sin form - ofte betegnet.

Et af de ialt 1.700 fly, der blev fremstillet til Hermann Görings Luftwaffe er nu omsider hentet op fra havet omkring England.

Dette er netop sket i, hvad der kaldes den største hævningsopgave af sin art i noget britisk farvand.

Det eneste eksemplar

Og det er tilmed det eneste kendte eksemplar, der er tilbage af det berømte bombefly, der spillede en stor rolle Slaget om England.

Det er et fly af denne type - Dornier 17 - der nu skal hæves fra havbunden. Wikimedia Commons
Efter at have ligget på havbunden i omkring 70 år er vraget selvsagt stærkt ødelagt, men Royal Air Force Museum i London, der stod for hævningen, har store planer om at restaurere flyet så meget som muligt.

Skudt ned i 1940

Det nu hævede fly blev skudt ned den 26. august 1940, da det var på vej til at bombe to britiske luftbaser i Essex. Det hævede Dornier-fly var del af en større formation, men kom på et tidspunkt bort fra denne.

Det tyske fly måtte, efter at være kraftigt beskadiget af en Royal Air Force-jager fløjet af løjtnant Banham, nødlande ud for Goodwin Sands i Kent.

Den tyske besætning

Det lykkedes flyet pilot - Willi Effmert - at bringe flyet sikkert ned på havet, hvor det sank til bunds kort tid efter. Effmart og hans bomber Uffz Hermann Ritzel overlevede og taget til fange af englænderne. De tilbragte resten af krigen som krigsfanger i Canada.

To andre besætningsmedlemmer - telegrafist Helmuth Reinhardt og bomber Heinz Huhn -  blev dræbt ved landingen - muligvis allerede i luften - og deres lig skyllede siden op på kysten ved Goodwin Sands. De blev siden begravet på tyske krigkirkegårde i henholdsvis Holland og England.

Luft i landingshjul

Det bemærkelsesværdige er, at flyets vinger og motor er nogenlunde intakte. Efter hævningen af vraget er disse dele nu forsigtigt afmonterede. Desuden viste det sig, at der stadig var luft i flyets landingshjul.

Ved hjælp af denne ID-plade fundet i vraget kunne man med 100 pct. sikkerhed identificere flyet. Foto bragt med tilladelse fra Royal Air Force Museum
Alle dele er fort til Royal Air Force Museums hovedafdeling afdeling i Cosford.

Her er alle dele blevet oversprøjtet med en speciel gelé-agtig masse, der skal forhindre at vraget nedbrydes yderligere. Det er anbragt i en specielt telt og her vil publikum allerede fra den kommende weekend kunne taget fundet i nærmere eftersyn.

Vil tage flere år

Hele processen med restaurering og bevarelse af vraget ventes at tage flere år, og når denne er tilendebragt ventes resterne af den eneste eksisterende Dornier 17 bliver permanet udstilling i Royal Air Force Museums særlige London-afdeling for Slaget om England.

Projektet har foreløbig kostet, hvad der svarer til over 5 millioner danske kroner, men inden arbejdet med konservering og restaurering skal der rejses yderligere millioner i projektet, der har skabt genlyd over det meste af verden siden.

En pengerejsnings-kampagne er allerede sat i gang af museet, der opfordrer alle til at bidrage.

Flyet blev lokaliseret af dykkere allerede i 2008, men inden det kunne hæves, skulle man blandt andet også sikre sig, at der ikke befandt sig omkomne besætningsmedlemmer om bord.

Havde dette været tilfældet måtte flyet opfattes som en ukrænkelig krigsgrav.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

De indre slagmarker

Alle ved, at soldater kan få både fysiske og psykiske skader i krig. Færre er optaget af befolkningens lidelser. Romanen ”Sne” er et nærgående studie i de mentale lemlæstelser, som rammer dem, der befinder sig uden for de rygende slagmarker.

Åbenbaringer fra Mors

Den 90-årige forfatter Knud Sørensen forlod i sine unge dage de højstemte overbevisninger fra efterkrigstidens Heretica-digtere. I hans seneste digtsamlinger er bruddet ikke længere så tydeligt.

Kærlighed pr. korrespondance

Et par hundrede breve mellem komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Marie Nielsen giver både et indgående indblik i et kunstnerægteskab og et signalement af samtiden.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her