Egyptere betalte for at blive slaver

Oldtidens egyptere valgte frivilligt at binde sig til et tempel - og de betalte for det.

Artiklens øverste billede

Det lyder som en historie fra de varme lande, og det er jo egentlig også.

Men den er nu alligevel ganske sand.

Ikke nok med, at oldtidens egyptere helt frivilligt skrev under på slavekontrakter, som bandt dem til et tempel resten af deres liv - de betalte endda en månedlig afgift for at få lov til det.

Vil betale for at tjene

Det er den danske egyptolog Kim Ryholt fra Københavns Universitet, der som den første forsker har studeret i denne tilsyneladende besynderlige praksis.

Han har gennem mange år analyseret omkring 100 papyrus-slavekontrakter fra tempelbyen Tebtunis. Og standardformularen i de omkring 2.200 år gamle kontrakter lyder ifølge egyptologen:

"Jeg er din tjener fra denne dag fremover, og jeg vil betale 2½ kobberstykker som slaveafgift hver måned til ære for den store gud Soknebtunis."

Mindste af to onder

Og det er ifølge Kim Ryholt slet ikke så underligt, når man som ham kan læse kontrakterne, der er skrevet på det oldegyptiske sprog demotisk.

"90 procent af de mennesker, der indgik kontrakterne, vidste ikke, hvem deres far var, hvilket skulle anføres i kontrakten. De var formodentlig børn af prostituerede, og de har i alle fald hørt til i de lavere sociale lag, hvilket betyder, at de kunne udskrives til hårdt tvangsarbejde, for eksempel til udgravning af kanaler og lignende. Omvendt ved vi fra de kongelige arkiver, at tempelslaver på denne tid var fritaget for tvangsarbejde," forklarer Kim Ryholt i en pressemeddelelse.

"Mange valgte derfor tempelslaveriet, fordi de på den måde kunne slippe for det hårde og måske dødbringende alternativ. Templet har været det mindste af to onder. Og for templet har det jo betydet en stor tilførsel af resurser, både penge og arbejdskraft," forklarer egyptologen.

Begrænset periode

Det var dog kun i en begrænset måde, at lavtstående egyptere kunne slippe for tvangsarbejdet ved i stedet at melde sig som tempelslave.

Ifølge Kim Ryholt var muligheden begrænset til en 60-årig periode fra cirka 190 f.kr. til 130 f.kr.

Når den praksis tilsyneladende ikke fandt sted i andre perioder, hænger det ifølge Kim Ryholt sammen med, at kongemagten ikke i længden har kunnet leve med at afgive så mange ressourcer til templerne.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.