Forskere jagter grønlandsk kort-skat

Et sted i det grønlandske fjeld ligger en kasse med hemmelige mikrofilm.

Artiklens øverste billede
Søværnets skib HMS Hejmdal, der fragtede de to filmruller til Holsteinborg i Grønland i 1952. Billedet er taget i 1935 under en anden ekspedition til Grønland.

En dag i december 2002 landede en stor bunke dokumenter og forskellige sager på Stampe Villadsens skrivebord.

Områdechefen hos Kort- og Matrikelstyrelsen var travlt optaget, og havde egentlig mest lyst til at smide det hele ud.

For at bryde dagligdagens gøremål satte han sig alligevel ned en dag og begyndte at bladre i papirerne.

Mange spændende detaljer om tidligere tiders landopmåling fra Grønland dukkede op, og efter at have læst sig igennem et par sider, stødte han på et brev, der særligt fangede hans opmærksomhed.

En skattejagt begynder

Brevet var skrevet i 1952 af J. F. Chantelou, statsgeodæt og daværende leder Geodætisk Institut, som stod for opmåling samt udgivelsen af kort over riget.

Stampe Villadsen fandt også en lille brun kuvert med et sæt nøgler i. I kuverten lå desuden en lille seddel, hvorpå der med en sirlig håndskrift stod:

»Nordsiden af fjorden. Der går en lille vig længere ind mod øst. Detailkort Hanssuak.«

Villadsens nysgerrighed var vakt og en skattejagt, som i en gammel sørøverfortælling, var skudt i gang. Måske var der hold i rygterne, der florerede blandt de ældre kollegaer. Måske lå der en skat gemt et sted i det grønlandske fjeld.

En særlig opgave

Historien begynder, da flådefartøjet H.M.S. Hejmdal i foråret 1952 bragte to kasser fra Geodætisk Institut med til Holsteinborg (Sisimiut) i Grønland. Besætningen kendte intet til indholdet, men det gjorde til gengæld J. F. Chantelou og den dansk-grønlandske landmåler og topograf A. F. Hansen, også kaldet Hanssuaq.

De ankom ca. to måneder senere også til Holsteinborg, for at påbegynde sæsonens målinger og observationer. Men denne sommer havde de en helt særlig opgave - de skulle begrave de to trækasser et sted i det grønlandske fjeld.

I brevet til direktøren for Geodætisk Institut, som Stampe Villadsen fandt, skrev Chantelou om kassernes indhold:

»I den ene kasse befinder sig mikrofilm af samtlige foreliggende fikspunktskitser for Danmark indeholdende beskrivelser og resultater for alle koordinerede og koterede fikspunkter. I den anden kasse er for Grønland kopier af samtlige søobservationer og journaler med måleresultater og punktbeskrivelser ført helt op til i dag.«

Frygten fra Øst

Frygten for Sovjetunionen var i 1952 på sit hidtil højeste, og det betød at en lang række fortrolige og vigtige dokumenter blev sendt ud af landet. De fleste af dem til USA, men i dette tilfælde altså også til Grønland.

I sommeren 2012 forsøgte søopmålingsfolk fra Forsvaret at finde de skjulte kasser, men fandt dem aldrig. Alligevel tror Stampe Villadsen, at de gamle filmruller kan findes en dag.

»Jeg er næsten sikker på, at de ligger dér. Selvom vi ikke fandt dem, tror jeg at de ligger et sted i nabolaget,« siger han.

---------

Læs hele historien om kort-skatten, der måske ligger gemt i Grønland, i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.