Hvorfor hedder Danmark "Danmark"?

Navnene på danske byer har ofte spøjse oprindelser. Læs, hvordan Danmark og nogle byer fik deres navne.

Artiklens øverste billede
"Dannebrog" betyder formentlig enten danernes fane eller rødfarvet fane.

Fyens Stiftidende har været en tur omkring de største fynske byer og undersøgt, hvorfor de hedder, som de gør.

Mens nogle bynavne er nye, kan andre spores helt til bage til 700-tallet.

I samme omgang undersøgte avisen, hvad oprindelsen til navnet Danmark er.

Grænseskoven

"Danmark" betyder i virkeligheden danernes grænseskov.

Forleddet "Dan" er en form af folkenavnet daner, og efterleddet "mark" betød i gamle dage "grænseskov", skriver Middelalderinfo.

Dermed henviser navnet sandsynligvis til grænseskovene i Sydslesvig, som i 1.000 år udgjorde grænsen mellem Danmark og resten af Europa.

Den gamle grænse hed "Ejder Grænse" der lå ved Danevirke.

Danevirke er navnet på en 30 kilometer lang jordvold over det smalleste sted på den jyske halvø, som gennem årene skulle beskytte mod fjender fra syd.

Dunede Fyn

En mere blid historie har Danmarks tredjestørste ø - hvis man altså medregner den Nørrejyske ø, nemlig den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.

Ordet "Fyn" er beslægtet med udsagnsordet "at fyge", hvilket også er betydningen af ordet Føns, et område på Vestfyn.

Desuden ved man, at det er beslægtet med ordet "føn", som betyder blødt hår, dun eller fnug, på latin Fionia.

Formentlig fandt man på navnet, da man skulle døbe netop det vindomsuste område ved Føns, hvilket siden lagde navn til hele øen.

Aarhus og åen

For knap to år siden blev det diskuteret heftigt i Aarhus, om byen skulle staves med bolle-å eller aa.

Den nye stavemåde "Aarhus" blev vedtaget af byrådet i 2010 og trådte i kraft 1. januar 2011. Bolle-ået blev oprindelig indført i 1948 under en reform af dansk retstavning.

I 1980'erne gav den daværende undervisningsminister, Bertel Haarder, dog de danske byer lov til frit at beslutte, om de ville skrive sig med aa eller å.

I 700-tallet klingede byens navn dog noget anderledes. "Aarhus" kan formentlig dateres helt tilbage fra den tidlige vikingetid.

Navngiverne er med stor sandsynlighed blevet inspireret af, at den centrale del af Aarhus ligger ved mundingen af en å.

På olddansk hed havnebyen Aros, hvilket netop betyder "åens munding".

"Wæthel"

En anden by, der også har fået navn efter sit vand, er Vejle.

"Vejle" er afledt af den olddanske ord "wæthel", der betyder vadested. Ligeledes hed kongens borg i Vejle "Castrum Wæthel".

Byen ligger ved et vådområde, som man i vikingetiden kunne krydse over Ravningbroen, en bro opført i vikingetiden.

Store egestolper fra den historiske bro blev i øvrigt opdaget i midten af forrige århundrede, da man skulle uddybe åen og omlægge dræn.

Stribede Ribe

Ribe bryster sig af at være Danmarks ældste by, og dens historie strækker sig tilbage til 700-tallet.

Bynavnet kan tilbageføres til det olddanske "ripa", der betyder striber eller strimler.

Det skyldes, at byens handelsplads dengang bestod af omkring 70 smalle stykker jord, der var høje på midten og adskilt af grøfter.



Andre læser

Mest læste

Del artiklen