Nye fund viser, at der fandtes politisk spin allerede på Harald Blåtands tid. For 100 år forinden fandtes der kristne samfund i Danmark.
De var en minoritet, men de fandtes, lang tid før Blåtand i år 965 kristnede danerne, som han selv påstod på en sten i Jelling.
Fire arkæologer graver i sagen omkring Ribe Domkirke med Troels Jensen som praktisk leder.
60 grave er gravet ud
- Vi er ret sikre i vores sag. Vi synes, at de flytter ret meget i danmarkshistorien, siger han, mens han står med begge ben i graven fra vikingetiden.
Foreløbig har arkæologerne udgravet 60 grave med kristne danskere fra tilbage til 850. Beviset, som Troels Jensen dog ikke vil kalde den rygende pistol, er skeletternes retning, grøfter omkring pladsen og gravenes mangel på gaver.
De døde ligger alle efter kristen skik med fødderne mod øst og hovedet mod vest - så de først ser mod øst, når de efter planen rejser sig på dommens dag.
De kom fra lokalområdet
Desuden har de døde ikke fået gaver med i graven, bortset en enkelt pige med perlekæde.
Havde det være almindelige hedenske grave fra vikingetiden, ville der have ligget knive og sakse i gravene.
Alderen på skeletterne er fastsat med kulstof 14-datering. Strontium-analyse af knogler og tænder viser, hvor de døde er vokset op.
Analysen afslører, hvad de spiste. Dermed kan det fastslås, at de kom fra lokalområdet og ikke var indrejste udlændinge.
En minoritet
Troels Jensen mener, at de kristne var en klar minoritet med måske bare et par kirker i landet.
- Organisationen af kristendom har nok være minimal. Det slog først igennem omkring 1000-skiftet med sognedeling og lokale kirker, siger han.
Udgravningen viser, at der selv under vikingerne med det blodige ry var plads til minoriteter, mener arkæologen.
