”Skatten er en af de helt store”

Indtil videre er 500 sjældne mønter fra Grevens Fejde blevet gravet op på Møn.

Artiklens øverste billede
Loke Ried fandt skatten, da han Pinsedag var på opdagelse med sin metaldetektor.

På en mark ved Magleby på Møn jubler arkæologerne fra Nationalmuseet. En stor møntskat er ved at blive gravet op.

”Det er gået over al forventning. Vores mål med i dag var at finde selve skatten. Den har vi fundet nu,” fortæller Kristoffer Buck Pedersen, forskningschef ved Museerne Vordingborg.

Han hjælper til ved udgravningen, hvor der er blevet fundet mønter, der stammer fra Grevens Fejde, en borgerkrig i 1534-1536, der førte til Reformationen. Møntskatten kan vise sig at være det største fund siden 1800-tallet.

Tømrer fandt Danefæg

Det var en 28-årig tømrer, der i sin fritid går på jagt efter gamle ting med sin metaldetektor, der gjorde det usædvanlige fund pinsedag.

”Jeg stødte ind i den første mønt efter noget tid på marken. Hurtigt fandt jeg ud af, at der lå rigtig mange mønter. Jeg gravede næsten 100 op. Mønterne lå over det hele,” fortæller Loke Ried, der kontaktede Museerne Vordingborg.

”Jeg blev helt chokeret. De første nætter kunne jeg slet ikke sove. Det var så stort. Jeg havde aldrig regnet med at skulle finde en skat,” siger han.

Hundredvis af mønter

Loke Ried tog onsdag en fridag fra sit tømrerjob for at hjælpe arkæologerne med at grave skatten op.

Indtil videre regner arkæologerne med, at de har fundet omkring 500 mønter.

”Skatten er en af de helt store. Det er århundredes fund inden for den kategori,” siger Kristoffer Buck Pedersen.

Sjældne sølvmønter

Det spektakulære ved skatten er, at der er fundet store og enestående sølvmønter.

Blandt andet er der fundet en uhyre sjælden svensk fire-skilling fra 1535, som er den yngste mønt, der er fundet i skatten. Mønten er fremstillet af den svenske konge, Gustav Vasa, i Stockholm som støtte til Christian 3. Det er angiveligt den niende mønt af slagsen fundet i verden.

At der er fundet svenske mønter vidner om en forbindelse til Sverige, og mønterne kan give historisk viden.

Festdag

”I dag er en festdag. Fredag begynder vi at skulle tænke over, hvad skatten siger om samfundet på Møn i 1500-tallet. Indtil videre kan vi sige, at der har været nogle mennesker her, der har været rige, og som har haft grund til at grave deres mønter ned i forbindelse med Grevens Fejde,” siger Kristoffer Buck Pedersen.

Arkæologerne vil vende tilbage til findestedet til efteråret, hvor området skal udgraves for at finde flere oplysninger om Danmarks fortid.

Loke Ried kan se frem til at modtage en stor dusør for at have fundet Danefæ. Beløbet vil afhænge af, hvor mange mønter, der bliver fundet.

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.