Ikonisk foto blev en forbandelse

Kender du historien bag berømt Vietnam-foto? Læs om pigen, hvis liv blev forbandet i 20 år.

Artiklens øverste billede
8. juni 1972. Kim Phuc flygtede nøgen og grædende fra den landsby, der netop var blevet bombet. AP-fotografen blev hendes redningsmand. Foto: Huynh Cong "Nick" Ut /AP.

På det ikoniske billede fra Vietnam-krigen er pigen ni år gammel. Og det vil hun forblive i manges erindring.

Hun vil altid være nøgen, efter at klæbrige klatter napalm smeltede gennem hendes tøj og hendes hud. Og hun vil blive husket som et offer uden navn.

Men hvad er der egentlig sket med den lille pige, der nøgen løb væk fra en vietnamesisk landsby, mens hun jamrede ”For varmt, for varmt”?

Associated Press, AP, genfortæller nu hendes historie.

En redning og en forbandelse

Det er i år 40 år siden, at AP-fotografen Huynh Cong ”Nick” Ut som blot 21-årig tog det ikoniske billede. Det tog ham kun et sekund at tage, men billedet viste Vietnam-krigens gru på en måde, som ord ikke kunne beskrive. Og det berømte billede var med til at standse en krig, der splittede den amerikanske befolkning.

Men bag det verdensberømte billede er en mere ukendt historie. Det er historien om et døende barn, som ved et tilfælde blev bragt sammen med en ung fotograf.

Øjeblikket, der blev foreviget, blev dermed både hendes redning men også en forbandelse.

”Jeg ønskede virkelig at flygte fra den lille pige,” siger pigen på billedet, som i dag er 49 år, til AP og fortsætter: ”Men det forekommer mig, at billedet ikke lod mig gå.”

Pigen på billedet hedder Kim Phuc.

Ilden dansede på hende

Det var den 8. juni 1972. 9-årige Phuc hørte en soldat råbe: ”Vi er nødt til at løbe væk herfra. De vil bombe her, og vi vil dø!” Det skriver AP.

Få sekunder efter så hun haler af lilla og gule røgbomber omkring det tempel, hvor hendes familie havde søgt ly de seneste tre dage, fordi nord- og sydvietnamesere kæmpede om den landsby, de boede i.

Lille Phuc hørte en lyd over sig, og kiggede op og så et sydvietnamesisk fly, der kom mod hende, mens det smed beholdere på størrelse med æg.

Jorden rystede og orange flammer var over alt. Varmen var som fra hundredvis af ovne. Ilden dansede op af Phucs venstre arm. Trådene i hendes bomuldstøj fordampede, og træerne stod som fakler. Svidende smerte bed gennem hendes hud og muskler, forklarer hun til AP.

Chokeret spurtede hun ned ad vejen lige i hælene af sin storebror. Hun lagde slet ikke mærke til de journalister, hun skrigende løb imod.

Og så faldt hun om bevidstløs.

Fotografen tog hende på hospitalet

Ut, den 21-årige vietnamesiske fotograf, der tog billedet, kørte Phuc til et lille hospital.

På hospitalet fik han at vide, at pigen ikke kunne reddes. Han viste sit amerikanske pressekort og forlangte, at lægerne behandlede hende.

”Jeg græd, da jeg så hende løbe,” har Ut sagt til AP. Hans storebror blev dræbt på en opgave for AP i det sydlige Vietnam.

”Hvis jeg ikke hjalp hende – hvis der skete noget, så hun døde – så tror jeg, at jeg ville have slået mig selv ihjel,” siger Ut til AP.

Billedet tæt på censur

Tilbage på sit kontor i det daværende USA-støttede Saigon fremkaldte han sin film.

Alle frygtede, at billedet ville blive afvist pga. nyhedsbureauets strenge politik omkring nøgenhed.

Men fotoredaktør Horst Faas så billedet og vidste, at det måtte være en undtagelse fra reglerne. Derfor argumenterede han for billedets nyhedsværdi – og billedet blev bragt få dage senere.

Da billedet blev publiceret, chokerede det verden.

Christopher Wain, en korrespondent fra the British Independent Television Network, hjalp til med, at lille Phucs liv blev reddet.

Han havde givet hende vand og ladet vand løbe ned ad hendes brændende ryg. Og han havde sørget for at få hende overflyttet til en amerikansk drevet enhed, som var det eneste sted i Saigon, der kunne håndtere så alvorlige skader.

Svære forbrændinger

I dag siger Phuc til AP: ”Jeg havde ingen anelse om, hvor jeg var, eller hvad der skete med mig. Jeg vågnede med så meget smerte og en forfærdelig frygt.”

30 pct. af den lille krop var dækket med tredjegradsforbrændinger, men hendes ansigt var på en eller anden måde ikke blev berørt. Med tiden begyndte hendes forbrændte og smeltede hud at hele.

Hver morgen tog sygeplejerskerne hende i et bad for at skære al hendes døde hud af. Phuc fortæller til AP, at hun græd, og når hun ikke kunne holde smerten ud mere, besvimede hun.

Efter flere hudtransplantationer blev Kim Phuc 13 måneder efter bombningen udskrevet fra hospitalet.

Den lille pige havde set fotografiet af hende selv, som på det tidspunkt havde vundet Pulitzer-prisen.

Men hun vidste endnu ikke, at billedet var berømt og havde indflydelse på krigen.

Kommunister ødelagde drøm

I et stykke tid var hendes liv normalt. Selvom billedet var blevet berømt, forblev Phuc stort set ukendt. Ut og et par andre journalister besøgte hende sommetider, men det fik en ende, da nordlige kommunister overtog kontrollen i Sydvietnam i 1975.

Livet under det nye styre blev hårdt for Phuc. Medicinsk behandling og smertestillende medicin var både dyrt og svært at skaffe for teenageren, som stadig led af ekstrem hovedpine og smerter.

Hun arbejdede hårdt og blev optaget på medicinstudiet i jagten på at forfølge sin drøm om at blive læge. Men drømmen sluttede, da de kommunistiske ledere indså propagandaværdien i ”napalm-pigen” fra billedet.

Hun blev derfor tvunget til at stoppe på universitetet og vende tilbage til sin hjemprovins, hvor hun skulle møde udenlandske journalister. De interviews, hun gav, blev overvåget og kontrolleret, og det blev dikteret, hvad hun skulle sige.

Hun smilede og spillede sin rolle, men vreden i hende tog til og begyndte at fortære hende.

”Jeg ønskede at undslippe det billede. Jeg blev brændt af napalm, og jeg var offer for en krig. Men så blev jeg et helt andet slags offer,” siger Phuc til AP og fortsætter:

”Jeg ønskede, at jeg var død i det angreb sammen med min kusine og soldaterne. Jeg ønskede, at jeg døde på det tidspunkt, så jeg ikke skulle lide sådan mere. Det var så svært for mig at bære hele den byrde med had og bitterhed.”

Premierminister sendte hende til Cuba

En dag fandt Phuc en bibel på biblioteket. Og for første gang begyndte hun at tro, at hendes liv havde en plan.

Og pludselig gav billedet, der havde givet hende uønsket berømmelse, hende en mulighed.

Vietnams premierminister blev rørt af hendes historie og lavede en ordning, så hun kunne studere i Cuba.

Endelig var hun fri for journalister, der opsøgte hende i hendes hjem, men hendes liv var stadig langt fra normalt.

Ut, som på det tidspunkt arbejdede for AP i Los Angeles, rejste i 1989 til Cuba for at besøge hende. Men de fik aldrig et øjeblik alene, og han vidste ikke, at hun desperat ønskede hans hjælp igen.

”Jeg drømte om, at onkel Ut en dag kunne hjælpe mig til at have frihed. Men jeg var i Cuba. Jeg var virkelig skuffet, fordi jeg ikke kunne kontakte ham. Jeg kunne ingenting gøre.”

Flygtede under bryllupsrejse

Mens hun studerede i Cuba mødte Phuc en ung vietnamesisk mand. Hun havde aldrig turdet håbe, at nogen ville have hende, fordi hun var dækket af ar på ryggen og armen.

De to giftede sig i 1992, og bryllupsrejsen gik til Moskva. Da flyet på hjemturen mellemlandede i Canada for at tanke, hoppede det nygifte par af.

Kim Phuc var fri.

Hun kontaktede fotografen Ut for at fortælle nyheden, og han opfordrede hende til at fortælle historien til verden.

Men hun var færdig med at give interviews og stille op til fotografering. Hun ønskede at nyde sit nye liv og leve normalt, som alle andre.

Phuc accepterer billedet

Til sidst fandt medierne dog Phuc, som bor i nærheden af Toronto, og hun besluttede sig for at tage kontrol over sin egen historie.

Der blev skrevet en bog i 1999, og siden blev der lavet en dokumentar.

Siden har Phuc og fotografen Ut været genforenet mange gange.

”I dag er jeg så glad for, at jeg hjalp Kim. Jeg kalder hende min datter,” siger Ut, der stadig arbejder for AP.

Phuc er blevet bedt om at være FN Goodwill ambassadør for at hjælpe ofre for krig.

Efter fire årtier kan Phuc, der nu er mor til to drenge, endelig se på billedet og forstå, hvorfor det stadig virker så stærkt. Billedet har reddet hende, testet hende og til sidst befriede det hende også.

”De fleste mennesker kender billedet, men der er meget få, der kender mit liv,” siger Phuc til AP og fortsætter: ”Jeg er så taknemmelig for, at jeg kan acceptere billedet som en magtfuld gave. Derfor er det mit valg, så jeg kan arbejde med det for freden.”

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.