Annonce
Historie

Hvad du ikke vidste om sommertiden

Ideen til sommertid fik berømt amerikaner i 1784 - der gik 132 år før den blev afprøvet.

Hvordan er det nu lige det er?

Det med sommertiden, der stadig er genstand for umådelig megen diskussion.

Skal uret frem eller tilbage?

Det spørgsmål vil igen dukke op i mange hjem, når fænomenet kl. 2.00 natten mellem lørdag og søndag låner en time af vores tid.

Og i mange hjem vil en af de mest udbredte og simpleste huskeregler givet blive repeteret:

Forår - havemøblerne frem og det samme med tiden.

I den sidste oktober-weekend er det lige omvendt. Tilbage i skuret med møblerne og viseren på uret.

Sommertid hedder manøvren, og der findes faktisk ikke noget, der hedder vintertid omend begrebet er ganske udbredt: Om vinteren lever vi efter normaltid i fuld overensstemmelse med solens gang hen over himmelbuen.

Benjamin Franklin

Manden, der fik idéen til sommertid, var ingen ringere end Benjamin Franklin - en af grundlæggerne af USA, opfinder, politiker og meget andet. Manden, hvis kontrafej pryder den amerikanske 100 dollar-seddel.

Franklin bestred en stribe politiske hverv og var fra 1778 til 1785 - året før han døde i en alder af 84 år - United States Minister of France.

I den egenskab opholdt han sig i 1784 i Paris, hvor man klagede over stigende udgifter til stearinlys i de mørke timer.

I sin egenskab af forsker havde han fundet ud af, at solen begynder at afgive lys fra det øjeblik den viser sig, og så fik han i bogstaveligste forstand en lys idé: Skru tiden en time frem i hele året og få mere ud af de lyse timer.

Han gjorde rede for sin idé i essayet "An Ecconomicl Journey", der blev trykt i flere franske aviser.

Men den idé vandt på ingen måde genklang i det franske - eller noget andet sted.

132 år senere

Faktisk gik der 132 år før de to første lande indførte sommertid - og det var Tyskland og Østrig.

Det skete i 1916, men inden da havde den excentriske opfinder og entrepenør William Willet talt meget varmt for sommertid i England.

Hans begrundelse var, at han - når han tog på sine morgenrideture, så at folk stadig sov, selvom der var lyst nok til at ride - og demed også at arbejde.

Han talte varnt for sagen i 1908, 1909, 1910 og 1911. Og det lykkedes ham hver gang, at få det britiske parlament til at overveje det. På et tidspunkt blev hans forslag faktisk også støttet af Winston Churchill.

Men generelt blev hans ihærdighed blev kun mødt med skuldertræk og hovedrysten. Og han døde i 1915 med uforretttet sag.

I 1914 brød Første Verdenskrig ud og der blev oplevet stigende knaphed på olie og andet bændsel.

Åh, hvad var det nu lige den gode Benjamin Franklin havde regnet ud`?

Var der nogen, der tænkte...

30. april 1916

Sommertid kunne spare energi og den 30. april 1916 blev hans forslag omsider ført ud i livet.

Den 21. maj fulgte en række andre lande med og blandt disse var også Danmark.

Dengang - som nu - er der mildt sagt delte meninger om, hvor meget energi, der reelt spares, men efter en pause efter Første Verdenskrig indførte Danmark igen sommertid i 1940. Faktisk blev sommertiden gjort permanent frem til 1942, hvor man kun nøjedes med tidsskifte i de lyse måneder.

Dengang holdt sommertiden til 1948 i Danmark, hvor den i energi-krisens tegn blev genindført den 6. april 1980 - og har været en del af årets gang lige siden.

Efter nogle forsøg har det i de seneste år ligget fast, at sommertiden begynder den sidste weekend i marts og slutter den sidste weekend i oktober.

Mange lande har opgivet

I dag har mange lande opgivet sommertiden og den kendes - stort set - kun i Europa (EU) og i Nordamerika.

I Benjamin Franklins hjemland blev sommertiden indført forbindelse med Første Verdenskrig.

Den daværende præsident Woodrow Wilson var begejstret for sommertiden. Han insisterede på, at den skulle fortsætte, hvilket bragte ham i en meget usædvanlig politisk klemme.

Dengang var USAs hovederhverv landbruget og her bandede man sommertiden langt væk. Landbruget er dybt afhængigt af synkroniseringen mellem klokken og solens gang, og mente at sommertiden bragte landbruget helt ud ad trit med livet i hos forbrugerne i byområderne.

To gange veto

Så stærk var landbrugets indflydelse på Kongressen, at denne nedstemte præsidentens forslag om fortsættelse af sommertiden. Wilson brugte sin veto-ret, men da svarede kongressen igen med at nedlægge veto mod præsidentens veto - noget der er sket meget, meget sjældent.

Japanernes angreb på Pearl Harbour den 7. december 1941 og Hitlers efterfølgende krigserklæring var USAs billet til Anden Verdenskrig - og dermed vendte sommertiden tilbage.

Efter krigen blev det anbefalet at afskaffe sommertiden igen, men der var det lille aber dabei i USA, at det dengang i høj grad var en lokal beslutning, om man ville bruge sommertid eller ej.

Og det førte til både kaos og groteske situationer.

Syv tidsskift

Således måtte man i nogle år på en blot 35 mile lang køretur fra Moundsville i West Virginia til Steubenville i Ohio stille uret frem og tilbage ikke mindre end syv gange.

Det kaos blev bragt til ophør i 1966, da det i kongressen blev vedtaget, at beslutningen om sommertids indførelse skulle tages af staten og ikke de enkelte områder. Og - blev det understreget - besluttede en stat at indføre sommertid, så gjaldt det hele staten. Uden undtagelse.

Langt de fleste amerikanske stater opererer med sommertid, men ikke Arizona. Bortset fra Navajo-indianernes område - Navajo Country - hvor man synes at sommertid er en god ide.

I 2011 blev det besluttet at indføre sommertid hele året i Rusland.

Solopgang kl. 11.00

I denne vinter har borgerne i Moskva derfor måttet leve med, at solen stod op kl. 10 og i Skt. Petersborg gik der yderligere en time inden solen smider nathuen og spreder lys.

Det er der så stor utilfredshed med, at det allerede overvejes at droppe sommertiden igen.

Lige siden sommertidens indførelse i 1916 har der været regnet på - og diskuteret - hvor mange energibesparelser der reelt ligger i anvendelsen af sommertid.

LÆS OGSÅ: Skal sommertiden afskaffes

Herhjemme har Dong Energy udregnet at en gennemsnitlig familie sparer omkring 150 kr. om året.

Det - mener de mange modstandere - ædes totalt op af alle andre omkostninger i forbindelse med indførelsen af sommertiden.

Og sådan vil diskussionen givet fortsætte længe endnu.

Man kan kun gisne om, hvad den gode Benjamin Franklin ville have sagt til det hele, om han havde fået sin i bogstaveligste forstand lyse idé ført ud i livet..

Hvad mener du?

Skal sommertiden bevares eller afskaffes?

Har du haft specielle oplevelser med skiftet mellem sommer- og nornaltid, som du vil dele med læserne?.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her