Det vidste du ikke om fuckfingeren

Den stødende langefinger er blevet brugt i over 2.000 år - historiens ældste fornærmelse?

Artiklens øverste billede
I dag bruges fuck-fingeren over hele verden, men den blev brug første gang i antikken. Modelfoto: Colourbox

Manden står omringet af en gruppe mennesker.

Han er ophidset, og pludselig griber han til en velkendt gestus.

Han stritter med sin langefinger, mens han samler de tre andre fingre under sin tommelfinger.

Situationen kunne have udspillet sig i det 21. århundrede, men vi befinder os i det 4. århundrede f.Kr. i Athen.

Det er filosoffen Diogenes, som er i gang med at fortælle en gruppe besøgende hans holdning til taleren Demosthenes.

Den strittende langefinger tilhører ikke kun uvorne unger og hidsige trafikanter.

Og heller ikke kun scenekunstnere som nu M.I:A., der vakte forargelse ved at give seerne og publikum under den amerikanske Super Bowl i sidste weekend.

Antikkens filosoffer har formentlig også brugt den med det formål at støde og fornærme.

"Det er en af de ældste fornærmelser," siger den britiske antropolog Desmond Morris til BBC News.

Fallisk gestus

I antikken var det en fallisk gestus, hvor den midterste finger var en penis og de bøjede fingre var testikler.

Her havde romerne deres eget navn for den gestus: digitus impudicos.

Det betyder den skamløse, uanstændige eller stødende finger.

Ifølge den romerske historiker Tacitus var det ikke kun de dannede romere, men også det germanske stammefolk, som gjorde brug af den.

Efter sigende skulle germanerne have luftet den midterste finger over for de romerske soldater inden kamp.

Strittende fingre

Hvor dele af Europa bruger den strittende langefinger, så har man i England sin egen traditionelle gestus, hvor pegefinger og langefinger er formet som et V, mens håndryggen vender udad.

Historien lyder, at engelske soldater brugte den gestus i slaget ved Agincourt i 1415 mod Frankrig.

På det tidspunkt var nøglen til det britiske militærs overlegenhed deres våben - langbuen.

Det menes, at franskmændene skar de to fingre, som man spændte buen ud med, af deres britiske fanger.

Derfor viste de britiske bueskyttere deres pegefinger og langefinger for at vise, at begge fingre var intakte til at spænde buen.

I Frankrig har de deres egen falliske salut "Bras d'honneur".

Her står underarmen vertikalt, mens man enten griber eller slår på albuen med den anden hånd.

Italiensk import

Ifølge Desmond Morris skulle den midterste finger være ankommet til USA med italienske indvandrere.

Gestussen er dokumenteret i USA så tidligt som 1886, da baseballholdet Boston Beaneaters skulle fotograferes sammen med de rivaliserende New York Giants.

Her gav en 'pitcher' fra Boston Beaneaters fingeren til kameraet for at vise sin utilfredshed over sammenkomsten.

Ændret betydning

Fuckfingeren, flipping the bird, give fingeren.

Gestussen er indgroet i lande verden over.

Men i forhold til tidligere tider, hvor den var en fallisk gestus, så betyder den i dag så mange andre ting, såsom protest, raseri eller ophidselse, siger Ira Robbins - juraprofessor på American University i Washington DC til BBC News.

Fingeren synes i dag at have overhalet kulturelle, sproglige og nationale grænser.

I dag kan man se gestussen bliver brugt over hele verden, under protester, til fodboldkampe og af rappere. Seneste eksempel var i søndags under Super Bowl.

Kan udløse gigant-bøde

Under Super Bowls 'Halftime' luftede den britiske sangerinde M.I.A. sin midterste finger til 111,3 mio. seere under opførelsen af Madonnas nye single 'Give Me All Your Luvin'.

Efter udsendelsen gik tv-stationerne NFL og NBC, som sender Super Bowl, ud og undskyldte.

"I forbindelse med showet var den anstødelige gestus helt forkert," siger Brian McCarthy, talsmand for NFL.

M.I.A. kan nu blive pålagt en bøde på 100.000 dollars af den amerikanske Federal Communications Commission (FCC), da hendes kontrakt med NBC og NFL holder hende ansvarlig for hendes optræden.

Fingeren, som tidligere blev brugt til at støde og provokere under blodige krige, kan åbenbart stadig føre til (penge)krig.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.