Nazi-plyndret kunst er nu på nettet

Nazisterne plyndrede kunst for miliarder. Meget forsvandt sporløst - ny database er online.

Artiklens øverste billede
Nazisterne var særdeles omhyggelige med registrering af de værker der blev stjålet fra jødiske porivatsamlinger, museer og andre steder. Foto: Conference of Jewish Material Claims Against Germany.

I hvad der kaldt historiens største kunsttyveri stjal nazisterne kunst for mange milliarder. Meget er dukket op igen, mens andet forsvandt sporløst.

Så effektivt, at mange af de forsvundne værker end ikke omtales mere.

Mange andre værker blev i årene efter krigen købt legalt af museer i Europa og USA, hvor de nu indgår i samlingerne.

Det søger Conference of Jewish Material Claims Against Germany og U.S. Holocaust Memorial Museum nu at rette op på ved at offentliggøre en database, der rummer nazisternes egne beskrivelser af de forsvundne værker - og i mange tilfælde redegørelser for, hvor værkerne havnene.

Det første af slagsen

Formålet er overordnet at genforene værkerne med deres retmæssige ejere eller arvinger efter disse.

SE den nye database her

"Dette er den første database, der har digitaliseret tyske optegnelser og giver mulighed for at søge efter de oprindelige ejere og som kan svare på, om værker et blevet leveret tilbage", siger Wesley Fisher fra Conference of Jewish Material Claims Against Germany til Time Magazine.

Den nye database bygger på nazisternes omhyggelige registrering af de kunstskatte, de stjal. Det skete under ledelse af Alfred Rosenberg, der var Hitlers chefideolog. Under Rosenberg blev registreret over 20.000 værker - og man regner med at omkring halvdelen aldrig er vendt tilbage til de retmæssige ejere.

Greg Schneider, en anden af initiativtagerne til databasen siger:

"Mange familier ved - eller tror - at slægtninge dræbt under Holocaust ejede kostbare kunstværker, men kender hverken titel ellers kunstner. Denne liste kan hjælpe dem med at søge efter familiens ejendom."

En Monet i New York

Som et eksempel nævner Wesley Fisher et værk af Monet, der er beskrevet i databasen. Det har store ligheder med et Monet-billede, der i dag hænger på Metropolitian Museum of Art i New York. Museet har angiveligt købt billedet af en kunsthandler fra Paris, der var kendt for at handle med nazisterne.

"Vi er klar over, at Monet lavede flere malerier med samme emne, så det er muligt, at der er mere end et", siger Fisher.

New York-museet afviser, at museets billede er identisk med den Monet, der er nævnt i databasen.

Enormt detektivarbejde

At kortlægge en maleris historier - antallet af ejere og hvordan det har skiftet ejer - er et enormt detektiv-arbejde. Har et museum købt et maleri, er museets dets retmæssige ejere - indtil der fra en familie ramt af Holocaust rejses krav om tilbagelevering.

Organisationerne bag databasen håber, at den vil kunne føre retmæssige ejere sammen med værker stjålet af nazisterne, men selvom dette ikke lykkes, så har listen allerede tjent et godt formål, mener initiativtagerne.

Taknemmelige familier

"Adskillige mennesker har henvendt sig blot for at fortælle hvor taknemmelige de er, for at have set billeder af, hvad deres familie engang ejede.

Wesley Fisher havde i øvrigt en ganske særlig oplevelse, da han selv havde offentliggjort den lange liste.

"Dagen efter at vi gjorde databasen offentlig meddelte nogle af mine familiemedlemmer, at listen omfatter mine bedsteforældres kunstsamling".

LÆS OGSÅ: 340 glemte heltes mange mirakler

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.