Annonce
Historie

Gigantisk fund har udløst strid om skat til over 100 milliarder kroner

Velbevarede bronzekanoner, flere millioner guld- og sølvmønter og intakte lerkrukker til flere milliarder er fundet i Colombia.

I december sidste år offentliggjorde den colombianske regering, at de selv havde fundet vraget af San José. Foto: Colombia Ministry of Culture

Hvad ville du gøre, hvis du fandt en skat, der var mere end 100.000.000.000 kroner værd?

Langt de fleste ville nok gøre alt, hvad de kunne, for at beholde den.

Og netop nu er det, hvad Colombia og en gruppe amerikanske skattejægere prøver på.

Det er en gigantisk skat fra det sagnomspundne skib San José, der er centrum i striden. Skibet indeholder nemlig velbevarede bronzekanoner, flere millioner guld- og sølvmønter og intakte lerkrukker.

Ifølge historikere var skibet blandt andet lastet med 11 millioner sølv- og guldmønter, der er op mod 120 milliarder kroner værd. Foto: Colombia Ministry of Culture

Kulturskattene ligger på havets bund i vraget af den verdenskendte galeon, der sank ud for den colombianske kystby Cartagena i 1708, da skibet var på vej til Spanien, og ifølge historikere var skibet blandt andet lastet med 11 millioner sølv- og guldmønter, der er op mod 120 milliarder kroner værd.

Det skriver TV2.

Men nu kan Colombia, Spanien samt det amerikanske firma Sea Search Armada ikke blive enige om fordelingen af skattene på havbunden.

For mens Sea Search Armada hævder, at firmaet i 1981 lokaliserede San José efter lang tids søgen og senere aftalte at dele informationerne om skibets lokalitet med colombianerne, mod at firmaet modtog 35 procent af den værdifulde last, når den blev bjærget, har den colombianske regering indført en lov, der giver landet rettighederne til alle skattene i området.

I december sidste år offentliggjorde den colombianske regering, at de selv havde fundet vraget af San José tæt på det sted, hvor Sea Search Armada hævder at have fundet skibet.

Også Spanien har gjort krav på galeonen, der blev brugt i Kong Filip den Femtes flåde under den spanske arvefølgekrig, der brød ud i 1701 og varede til 1714, og ifølge de spanske og colombianske udenrigsministerier har landene en ’juridisk uoverensstemmelse’ omkring ejerskabet af vraget.

Både Spanien, Colombia og en amerikansk gruppe skattejæger vil gerne have ejerskab over det kostbare vrag. Foto: Colombia Ministry of Culture

Det er langt fra første gang, at store, forsvundne skatte pludselig dukker op.

I 2011 blev en historisk stor skat bestående af guld, juveler og statuer til en værdi af omkring 100 milliarder kroner fundet bag murene i Sri Padmanabhaswamy-templet i den sydindiske delstat Kerala.

Og samme år blev det britiske handelsskib SS Gairsoppa, der sank i 1941 efter at være blevet torpederet af en tysk ubåd, bjerget 500 km ud for Irlands kyst. Skibet indeholdt en gigantisk skat på 200 tons sølv til en værdi af over 800 mio. danske kroner.

Senest fandt en gruppe amatørdykkere i 2015 mere end 2.000 guldmønter - hvor de ældste var mere end 1.000 år gamle - ud for den israelske kyst. Fundet blev gjort ved den middelalderlige havneby Caesarea og er det største guldfund nogensinde i Israels historie.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her