Arkæolog: Vikingeguldskat har tilført folk i kongens inderkreds

Fundet af en række ringe kan fortælle om spredningen af kongens magt i 900-tallet, siger museumsinspektør.

Artiklens øverste billede
Armringene lå gemt i den jyske muld indtil forrige uge, hvor de blev fundet med metaldetektor. Der er fundet i alt syv. Én af sølv og seks af guld. Foto: Nick Schaadt, Museet på Sønderskov

En række guldringe, der er blevet fundet af amatørarkæologer på en mark i Sydjylland i sidste uge, har formentlig tilhørt folk tæt på kongen.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Lars Grundvad fra Museet på Sønderskov.

- Det har nok ikke tilhørt kongen selv, selv om vi ved, der har været kongesæde i Jelling, men formentlig dem, der var kongen nærmest - den inderste kreds omkring kongen i den første del af 900-tallet, siger han.

Med en vægt på cirka 900 gram er det Danmarks største vikingeguldskat ifølge Nationalmuseet. Seks af ringene er i guld, mens den sidste er i sølv.

- Det er specielt, fordi de fleste skattefund (fra den tid, red.) primært består af sølv, så lige så snart der kommer guld ind i det, så bliver det noget stort og betydende.

- Da mængden af guld langt overstiger sølvmængden, må vi dermed være oppe i en liga, som er hidtil uset, siger Lars Grundvad.

Hvad fundet konkret får af betydning, kan han ikke sige endnu. Det afhænger af de fortsatte arkæologiske fund og undersøgelser i området.

- Men det kommer til at fortælle noget om det adelige netværk og spredningen af kongens magt. Hvis vi kan knytte den direkte til kongemagten, viser det, at den var rimelig veletableret allerede i midten af 900-tallet, siger han.

Indtil videre bliver det præcise sted for fundet holdt hemmeligt, så finderne og Museet på Sønderskov kan undersøge marken, hvor der stadig kan dukke mere op.

I 1911 blev der i samme område fundet en guldkæde på 67 gram. Derfor mener Lars Grundvad, at de syv armringe formentlig hører sammen med det tidligere fund.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.