Amatører fandt Danmarks største guldskat fra vikingetiden

Tre amatørarkæologer har i sidste uge fundet syv armringe i guld og sølv på en mark i Jylland.

Artiklens øverste billede
En af de i alt syv armringe, som er fundet på en mark i Vejen Kommune. Foto: Poul Nørgaard Pedersen.

På en mark i Vejen Kommune i Jylland har tre amatørarkæologer i sidste uge fundet syv armringe fra 900-tallet.

Seks af ringene er i guld, mens den sidste er i sølv.

Det var Marie Aagaard Larsen, der med sin mand, Kristen Nedergaard Dreiøe, og deres fælles ven Poul Nørgaard Pedersen fandt armringene. De var ikke i tvivl om, at de som amatørarkæologer havde fundet en skat med deres metaldetektorer.

- Vi følte virkelig, at vi havde fundet guldet for enden af regnbuen, da vi fandt den første ring, men da der dukkede flere op, blev det næsten uvirkeligt, siger Marie Aagaard Larsen i pressemeddelelsen.

De tre kontaktede Museet på Sønderskov, hvor Lars Grundvad er museumsinspektør. Han havde ikke i sin "vildeste fantasi" forestillet sig, at der ville blive fundet en så stor guldskat fra vikingetiden i området.

På Nationalmuseet er Peter Pentz, der er vikingetidsekspert og museumsinspektør, også imponeret.

- At finde bare én af disse ringe er stort, så det er noget helt særligt at finde syv, siger han i pressemeddelelsen.

- Vikingetiden er faktisk "sølvalderen", når det gælder skattefund. Langt de fleste skatte indeholder kun sølv. Hvis der er guld, er det altid en lille del, ikke som her, størstedelen, siger han videre.

Indtil videre bliver det præcise sted for fundet holdt hemmeligt, så finderne og Museet på Sønderskov kan undersøge marken, hvor der stadig kan dukke mere op.

I 1911 blev der i samme område fundet en guldkæde på 67 gram. Derfor mener Lars Grundvad, at de syv armringe formentlig hører sammen med det tidligere fund.

- En af guldringene er lavet i den stilart, som kaldes for Jelling-stil. Det er guldkæden fra 1911 også, og da de er fundet inden for samme område på den samme mark, vil jeg mene, at de godt kan kobles sammen til en skat bestående af i alt otte pragtsmykker, siger han.

Marie Aagaard Larsen, der er en af de tre findere, sidder i felten med to af guldringene. Foto: Poul Nørgaard Pedersen

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.