Arkæologerne i tvivl: Hvad i alverden er dette?

Er det pynt til diverse former for klædedragter?

Er det en form for hårsmykker?

Har de være anvendt som frynser på en hat eller en parasol?

Svaret står åbent i forbindelse med fund af omkring 2.000 små guldspiraler fra bronzealderen, der er dukket på en mark ved Boeslunde på Sjælland.

"Faktum er, at vi ved det ikke, men jeg hælder til, at de var en del af en præstekonges dragt eller hovedbeklædning", siger museumsinspektør på Nationalmuseet Flemming Kaul, der har udgravet guldspiralerne sammen med inspektør Kirsten Christensen fra Museum Vestsjælland.

De længste spiraler er 3 centimeter lange og er alle fremstillet af tynd og flad guldtråd, og arkæologerne daterer dem til mellem 900 og 700 f. kr.

Beslutningen om at foretage flere udgravninger i området ved Boeslunde blev taget efter, at et par amatørarkæologer på stedet fandt fire såkaldte edsringe i rent guld.

De mange gådefulde guldspiraler er fundet under to udgravninger i området, og i forbindelse med den ene fandt man også to forgyldte dragtnåle. Det er disse, der gør, at man med stor sikkerhed kan datere fundet.

I forbindelse med fundet af spiralerne er også fundet resterne af, hvad arkæologerne mener, er et skindforet træskrin.

Allerede inden fundene af edsringene for to år siden og det aktuelle fund af de besynderlige guldspiraler indskrev området ved Boeslunde sig i historien som et af de områder i Nordeuropa, hvor der i tidens løb er gjort flest guldfund.

Udover de fire edsringe i guld fundet for to år siden er der fundet seks andre store, tunge guldringe. Og i 1800-tallet blev der fundet i alt seks guldskåle ved den nærliggende Borgbjerg Bakke.

Museumsinspektør Kirsten Christensen siger:

"Ringene vejer til sammen 3,5 kilo, og regner vi skålene, som vejer mere end et kilo, med, så bliver det til et af de største guldfund fra bronzealderen i Nordeuropa. Det viser, at stedet havde en helt særlig betydning for bronzealderens mennesker, når de valgte at ofre flere kilo guld."

Arkæologerne er overbeviste om, at området ved Boeslunde har været et område, hvor der i bronzealderen jævnligt blev foretaget rituelle ofringer.

Museumsinspektør Flemming Kaul fra Nationalmuseet mener, at både spiralerne og edsringene tilhørte en præstekonge.

"Måske bar præstekongen en guldring om sit håndled, og guldspiralerne sad på hans kappe eller hans hat, hvor de under rituelle solceremonier skinnede som solens stråler.

Netop solen var et af de helligste symboler i bronzealderen, og guldet havde givetvis en særlig magi. Det har solens farve, og det skinner som solen, og fordi guld er uforgængeligt, så indeholder guld også noget af solens kraft".

Arkæologerne mener, at området gemmer på endnu flere guldskatte, hvorfor Museum Vestsjælland i samarbejde med en gruppe amatørarkæologer fortsætter udgravningerne ved Boeslunde.