Danske kanoner skuffede fælt mod preusserne

En ny testskydning med gamle feltkanoner viser, at det til dels var kanonernes ineffektivitet, der tillod preusserne at løbe Dybbøl-skanserne over ende under krigen i 1864.

Artiklens øverste billede
Både Historiecenter Dybbøl Banke og ”Fregatten Jylland” deltog ved testskydningen på Kallesmærsk Hede. Her affyres en af fregattens originale skibskanoner. Foto: Joachim Ladefoged

Det er ikke nogen hemmelighed, at preusserne ydmygede den danske styrke under slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Preussernes militære styrke var overvældende. Det var ulige hold. 37.000 preussere mod 5.000 danskere (plus 6.000 i reserve).

I de danske skanser var der ellers mange kanoner, som skulle skabe død og ødelæggelse, når de affyrede kardæsker (små cylindre med mindre kugler) mod fjendens stormangreb. Og det har hidtil været en del af fortællingen, at kardæskernes effekt var voldsom.

Den historie blev omskrevet ved en skydning den 25. marts i år på Kallesmærsk Hede nær Esbjerg. Her affyrede Historiecenter Dybbøl Banke en medbragt original 12-punds kanon mod en flok silhuetskiver.

Det viste sig, at kardæskerne præsterede blot to meters spredning på 100 meters afstand og knap fire meters spredning på 200 meters afstand. Ikke imponerende, mener museumsinspektør Bjørn Østergaard fra Historiecenter Dybbøl Banke:

»Det er meget overraskende, at spredningen ikke er større, og nu forstår man, hvorfor preusserne gravede sig helt ind på 250 meters afstand, før de stormede skanserne.«

Den reaktion deles af overkonstabel Bjarne Odgaard, som har ansvaret for artilleriets historie ved det Danske Artilleriregiment:

»Jeg er overrasket over, at spredningen ikke er mere end fire meter på 200 meters afstand. Det er jo ikke mere end et haglgevær. Hvis du havde spurgt mig inden, ville jeg nok have troet, at spredningen var dobbelt så stor,« påpeger han.

Danskerne var underlegne

Med den korte afstand ud til de stormende preussere vurderer han desuden, at danskerne kun var i stand til at affyre maksimalt to skud med hver kanon, inden preussernes stormangreb nåede skanserne.

Selvom historikerne er enige om, at kanonerne var svagere end forventet, var det ikke den eneste årsag til, at preusserne med uhørt lethed kunne udradere danskerne og indtage skanserne.

Preusserne var simpelthen bedre i alle krigens facetter. Eksempelvis kunne preussernes bagladekanoner ramme danskerne på over to kilometers afstand.

»Vi havde ikke ret mange svar på preussernes overlegne bagladekanoner. Det var en ulige kamp. Det hele var i bund og grund et spørgsmål om kvalitet og kvantitet, og her vandt preusserne på begge parametre,« forklarer Ole Louis Frantzen, der er tidligere direktør på Tøjhusmuseet og ekspert i historiske våben.

Han påpeger desuden, at det ikke kun var et spørgsmål om materiel. Preussernes hær var flere gange større end danskernes, og desuden var den bedre uddannet.

»Vi manglede uddannede artillerister, og derfor var det ofte amatører, der måtte håndtere kanonerne. Oven i det kommer det pres, som de danske soldater var udsat for. Det må have været yderst demoraliserende,« siger Ole Louis Frantzen.

Den 18. april er det 150 år siden, at preusserne indtog Dybbøl og lagde den danske hær i ruiner. I 1876 fulgte den danske hær i preussernes våbenfodspor og gik over til at benytte bagladekanoner.

Læs hele sagen i Premium. Klik på artiklen og meld dig til Premium, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding:

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.