Nazi-forbryderes gerninger forfølger børn

Efterkommere af Anden Verdenskrigs største forbrydere tackler livet med den forfærdelige arv meget forskelligt.

Artiklens øverste billede
Rainer Höss besøger Auschwitz, hvor han møder en israelsk skoleklasse.

Den midaldrende tysker Rainer Höss bærer rundt på en kæmpe skyldfølelse, selvom han intet har gjort forkert.

"Det er svært at forklare skylden. Selvom der ikke er nogen grund til, at jeg skal bære en skyld, så gør jeg det," siger han i en dokumentar med titlen "Hitlers børn".

Selvom der ikke er nogen grund til, at jeg skal bære en skyld, så gør jeg det

Rainer Höss

Kommandant i Auschwitz

Rainer Höss' farfar, Rudolf Höss, ikke at forveksle med Rudolf Hess, var blandt Anden Verdenskrigs største forbrydere.

Som den første af tre kommandanter i koncentrationslejren Auschwitz var han medansvarlig for massemordet på over en million mennesker, der blev dræbt i den tyske udrydelseslejr.

Rainer fortæller om sin far, der voksede op i et hus ved siden af koncentrationslejren, at han som barn fik strenge instrukser om at vaske jordbærrene, han fandt ude i haven, grundigt. Asken fra ovnen i lejren sad i de nyplukkede bær.

Det er blot én af de historier, Rainer Höss fortæller, da han i forbindelse med dokumentaren besøger Auschwitz og ser skylden i øjnene. Her møder han også en ældre herre, der slap levende væk fra krigens mest berygtede koncentrationslejr.

At kende sandheden

For Katrin Himmler, hvis grandonkel Heinrich Luitpold Himmler var en af Hitlers mest betroede medarbejdere og arkitekten bag Holocaust, var det vigtigt at kende hele sandheden. I et forsøg på at se sin arv i øjnene valgte hun at finde ud af alt, hun kunne om sin families forfærdeligheder. Hendes farfar og hans bror var også med i nazistpartiet.

Hendes research har gjort hende i stand til at skrive en bog om Himmler-slægtens rolle i Holocaust.

På den måde kom hun videre.

Barndommens illusion brydes

Der gik lang tid inden Monika Hertwig fandt ud af, hvad faderen havde stået i spidsen for.

Hun var en lille pige, da Amon Leopold Göth, lejrkommandant i Paszów, blev hængt for sine krigsforbrydelser.

Først da hun blev teenager, begyndte hun at stille spørgsmålstegn ved sin moders lyserøde fortællinger om fortiden. Indtil da var hendes indtryk, at jøderne i lejren og faderen var en del af en stor familie.

Så lærte hun sandheden at kende, og da hun så Steven Spielbergs film "Schindler's List", hvor skuespilleren Ralph Fiennes spiller Göth og i en scene skyder på jøderne fra sin altan, blev faderens synder for voldsomme for hende.

Hun siger om filmen:

"Jeg blev ved med at tænke, at dette bliver nødt til at stoppe. På et tidspunkt må de stoppe med at skyde, fordi hvis det ikke stopper, så bliver jeg sindssyg midt i biografen," siger Monika Hertwig ifølge BBC.

Forbindelsen blev kappet

For Bettina Göring, datter til en af Hermann Görings nevøer, blev opgøret endnu mere ekstremt.

Slægtsbåndet til den mand, der efter planen skulle overtage magten efter Hitler, var så forfærdeligt et faktum, at både hun og broderen valgte at blive steriliseret, så generne ikke blev bragt videre.

"Vi gjorde det begge to - så der ikke kommer flere Göringer," siger hun.

Hun har ikke boet i Tyskland i mere end 30 år.

Albert Göring

Bettina Göring er ikke den eneste med tætte bånd til den frygtede nazist, som har måtte kæmpe med sin slægts gerninger.

Albert Göring, Hermann Görings bror, blev efter krigen anholdt og først sat på fri fod i 1947, da de allierede var overbeviste om, at han var dybt involveret i nazisternes ugerninger.

Dette var dog langt fra tilfældet:

Rainers opgør

Som tidligere nævnt tacklede Rainer Höss sin arv ved at besøge det sted, hvor faderen legede i haven og samlede jordbær, mens farfaren orkestrerede  en masseudrydelse af jøder ikke langt der fra.

I et klip i dokumentaren besøger han Auschwitz. Her møder han en gruppe unge mennesker af jødisk afstamning - heriblandt en pige, der fortæller, at hendes bedstreforældre mistede livet i lejren, mens den var under Rudolf Höss' ledelse.

Hvad ville han gøre, hvis han stod over for sin farfar i dag, bliver han så spurgt.

Så ville jeg dræbe ham, svarer en tydeligvis berørt Rainer Höss.

Frem fra gruppen træder så pludselig en ældre herre, der fortæller, at han har siddet i en koncentrationslejr.

De to står ansigt til ansigt, og i en tårevædet omfavnelse siger den ældre herre, at Rainer Höss ikke har gjort noget forkert.

Det er ikke din skyld.

Artiklen bygger primært på dokumentaren Hitlers børn samt artikler fra BBC og The Telegraph.

Se klip fra dokumentaren, hvor Rainer Höss vender tilbage til Auschwitz.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.