Rapport om Lincolns død lå gemt i 147 år

En lægerapport fra 1865 om den amerikanske præsidents død er dukket op for første gang.

Artiklens øverste billede
Abraham Lincoln var den første republikanske præsident.

Amerikanske historikere har fundet lægerapporten fra den første person, der tilså præsident Abraham Lincoln, efter han blev skudt i et teater i Washington i 1865.

Det var den 23-årige lægestuderende Charles Leale, som fandt den lammede og bevidstløse præsident, skriver AP.

"Jeg begyndte at undersøge hans hoved, da der ikke var noget sår nær skulderen, og snart rørte mine fingre ved en stor mængde blod omkring en tomme under den kurvede linje på bagsiden af kraniet," skrev Charles Leale i rapporten.

Rapport uden følelser

Han måtte hurtigt opgive at redde præsidenten, da kuglen var trængt ind gennem baghovedet, gået igennem hjernen og havde sat sig fast bag højre øje.

Lægerapporten har ifølge historikerne været gemt væk i et arkiv siden 1865, og selvom den ikke bidrager med ny viden, er direktøren for videnscentret Papers of Abraham Lincoln glad for fundet.

"Det fascinerende ved denne rapport er dens umiddelbarhed og en klinisk tilgang, der udelukkende holder sig til fakta. Sproget er ikke særligt blomstrende, og der er ikke en masse følelser," siger Daniel Stowell.

Præsidenten blev genoplivet

Charles Leale sad kun 12 meter fra den amerikanske præsident under skuespillet , da lejemorderen John Wilkes Booth listede sig ind i Lincolns loge og skød præsidenten direkte i hovedet.

Det fascinerende ved denne rapport er dens umiddelbarhed og en klinisk tilgang, der udelukkende holder sig til fakta.

Daniel Stowell

Historikere har siden diskuteret, om den rette behandling kunne have reddet Lincoln, men ifølge en ekspert gjorde Charles Leale alt rigtigt i de hektiske minutter efter det dræbende skud.

"Da Leale kom ind i præsidentens loge, var Lincoln teknisk død. Leale var i stand til at få en puls og en vejrtrækning tilbage, og han reddede dybest set Lincolns liv, selvom han ikke overlevede såret," siger læge Blaine Houmes til AP.

Nyere rapport findes

Det er kendt, at Leale var den første person på stedet, fordi han i 1867 skrev en rapport til en komité i Kongressen om mordet, men det er første gang, at den originale lægerapport kommer ud af gemmerne.

Mindst fire researchere har gennemgået dokumenter i det nationale arkiv i mere end seks år, hvor de har ledt efter breve, der har tilknytning til præsidenten.

De arbejder for Papers of Abraham Lincoln, der er i gang med at digitalisere 90.000 dokumenter, der enten er skrevet af eller til  præsidenten. Interessen for Abraham Lincoln er stor, fordi han var præsident under den amerikanske borgerkrig fra 1861-65, der førte til slaveriets ophævelse.

En medicinsk grønskolling

Det var Helena Iles Papaioannou, som fandt rapporten blandt en korrespondance for amerikanske chefkirurger fra 1865, hvor den var gemt under "L" for Leale.

"Jeg vidste, at det var interessant. Men vi vidste ikke, at det var hidtil ukendt, og at det var en rapport fra 1865, som sandsynligvis ikke var blevet set før," siger hun til AP.

Den 23-årige Charles Leale var kun seks uger inde i sine medicinstudier, og han snakkede ikke om sine oplevelser igen før 1909, hvor han holdt en tale i anledning af 100-året for Abraham Lincolns fødsel.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.