Historie: Københavns Befæstning - til fædrelandets forsvar

Historisk: ”Københavns befæstning” er moderne og vellykket historieskrivning, der væver det strategiske, det taktiske og det indenrigspolitiske aspekt sammen til en velskrevet helhed om en højdramatisk periode i danmarkshistorien.

Artiklens øverste billede

Historie

Københavns Befæstning - til fædrelandets forsvar

Hovedforfattere: seniorforsker Jens Ole Christensen, seniorforsker Michael H. Clemmesen og museumsdirektør Ole L. Frantzen

Gads Forlag & Statens Forsvarshistoriske Museum

340 sider. 349 kr.

Er udkommet

Der stod kun ét slag om Københavns befæstning opført i årene 1885-1895. Det var ”forfatningskampen” mellem Højre og Venstre, der endte med Højres og dermed fæstningstilhængernes nederlag, hvilket banede vejen for systemskiftet i 1901. Befæstningen blev iværksat mod Folketingets flertal på provisoriske bevillinger, blev aldrig færdig og er altovervejende i den kollektive erindring kommet til at stå som et kampskridt mod parlamentarismens indførelse i Danmark. De militære og storpolitiske perspektiver er blevet stedmoderligt behandlet i historieskrivningen - indtil udgivelsen af dette værk. Bogen er den første samlede fremstilling af danmarkshistoriens største og mest omstridte forsvarsværk. Den giver en eminent sammenhængende beskrivelse af forsvarspolitikken mellem 1864 og 1920 ved at væve tre røde tråde i form af det strategiske, det taktiske og det indenrigspolitiske aspekt sammen i et historisk ”lyslederkabel”, der transmitterer oversigt og viden. Det er moderne historieformidling med folkeoplysende appel. Københavns befæstning bliver ofte betragtet som et håbløst projekt uden reel militær betydning. Forfatterne dokumenterer, at det er en sandhed med modifikationer.

Fik militær betydning

Læren af nederlaget i 1864 var i det taktiske ”nu” korrekt. Småstaten Danmarks eneste mulighed var et eksistensforsvar af København ud fra tesen, at så længe rigets hovedstad med konge og regering holdt stand, eksisterede nationen. Forudsætningen var så, at der skulle komme undsætning til den belejrede by, hvilket unægtelig var den ubekendte i ligningen. Samtidig blev anlæggelsen et evigt kapløb med den våbenteknologiske udvikling, som fæstningen var chanceløs i. Det er så et af historiens paradokser og bogens pointe, at befæstningen fik militær betydning. Den kejserlige tyske flåde havde planer om at bombe København til overgivelse i en krigssituation for at kontrollere stræderne til Østersøen, men hæren vurderede, at det forudsatte indsættelse af betydelige landstyrker, som ikke kunne undværes andre steder. Så i 1905 fik generalstaben flåden til at indstille planlægningen.

Bemandet med 50.000

Ved forsvarsforliget i 1909 blev det besluttet at nedlægge befæstningen i 1922. Men inden brød Første Verdenskrig ud, og befæstningen blev bemandet med over 50.000 mand og blev sammen med flådens mineudlægning et udtryk for det væbnede neutralitetsforsvar. Blev der således indkasseret en krigsdividende, var der også en politisk omkostning at bogføre. Befæstningen og dermed forsvarspolitikken blev brudfladen i den parlamentariske kamp, der stivnede i en stillingskrig med langtrækkende konsekvenser. Skillelinjerne blev trukket op med en hårdhed, der polariserede debatten og forplumrede tankens klarhed på begge sider.

Aldrig løsnet et skud

Københavns befæstning gjorde en forskel, men deraf kan man ikke drage følgeslutningen, at den holdt Danmark ude af Den Store Krig. De belgiske forters skæbne viste, hvad den tyske hær formåede. Omvendt kan det heller ikke fastslås, at det var galimatias at befæste København. Adskillige udsatte småstater byggede tilsvarende forsvarsanlæg. Slutfacit er, at der aldrig blev løsnet et skud fra Københavns befæstning mod nogen fjende. Og det er vel i grunden ikke så skidt et resultat for en fæstning. På positivlisten skal tilføjes, at det var for dyrt at nedbryde forter og sløjfe Vestvolden. Derfor er København ”bestykket” med rekreative og fredfyldte oaser, der i dag er fredet som en betydelig del af den danske kulturarv. Forfatterkollektivet har skrevet en fortjenstfuld bog om et dramatisk stykke danmarkshistorie, hvor forsvarssagen udmøntede sig i en uforsonlig debat, der skabte dels ”Hvad kan det nytte”-argumentationen og dels en folkelig fundraising-bevægelse ”til fædrelandets forsvar”. Et forlig var et spørgsmål om løsning af cirklens kvadratur, for det er også historien om en forsvarstænkning baseret på uforenelige synspunkter såvel militært som politisk.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.