Danmark vil have vikingeborge på verdensarvsliste

Fem ringborge fra vikingetiden skal blive en del af verdensarven, oplyser ministerium.

Artiklens øverste billede
Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse er en de fem vikingeborge, der er på regeringens liste. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danmark vil gøre landets vikingeborge til verdensarv. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge ministeriet er der tale om Danmarks fem ringborge fra vikingetiden, som regeringen vil ansøge om at komme på Unescos verdensarvsliste.

Det gælder Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg i Slagelse og Borgring i Køge.

Ringborgene er alle opført i perioden omkring år 980 efter Kristi fødsel. De kædes sammen med kong Harald Blåtands samling af det danske rige.

Ifølge kulturminister Joy Mogensen (S) er det første gang, at Danmark på egen hånd forsøger at få en serie af kulturarvssteder, som ligger geografisk spredt, optaget på verdensarvslisten.

Hun mener, at borgene er nogle ”helt fantastiske konstruktioner”, og at det vil gøre en stor forskel for at udbrede interessen for dem, hvis de kommer på verdensarvslisten.

- Det er supervigtigt at få udbredt formidlingen om de her ringborge. Det betyder meget for lokalbefolkningen, og det kan også betyde meget for turismen.

- Det kan i det hele taget være med til at gøre, at vi forstår vores nutid bedre, når vi også kender vores historie, siger Joy Mogensen til Ritzau.

I 2018 blev ringborgene optaget på den danske såkaldte tentativliste. Optagelsen her er en forudsætning for, at de senere kan optages på verdensarvslisten.

Det er Nordjyllands Historisk Museum, Vesthimmerlands Museum og Odense Bys Museer, Nationalmuseet og Museum Sydøstdanmark, der har besluttet at indstille vikingeborgene. Det har de gjort sammen med de fem respektive kommuner og Slots- og Kulturstyrelsen.

Lykkes det for Danmark at få vikingeborgene på verdensarvslisten, vil de komme i selskab med blandt andet Roskilde Domkirke og Stevns Klint, der er en del af verdensarven.

Joy Mogensen svarer ikke konkret på, hvor stor sandsynligheden er for, at borgene kommer på listen. Men hun mener, at der er sendt en ”stærk ansøgning”, og at vikingeborgene rummer en stærk og unik historie.

Det forventes, at Unescos verdensarvskomité næste gang vil afgøre, hvilke historiske steder der skal optages på dets verdensarvsliste i sommeren 2022.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.