Historie

Museer drukner i fund fra metaldetektorer: Vi kan slet ikke følge med

De danske museer skal håndtere store mængder arkæologiske fund i disse år.

Det skyldes især den store interesse, som amatørarkæologer har for at gå på jagt med metaldetektorer.

Amatører finder markant flere fund end tidligere. Derudover er der gang i store udgravninger ved blandt andet Kassø og Ribe.

Selvom det er positivt, at der dukker mange historiske genstande op af jorden, så presser de mange fund museerne, der skal registrere dem.

Det skriver DR Syd.

Det gør, at arkæologerne har mindre tid til at forske og formidle historien til os andre. Det siger blandt andre Lillian Matthes, der er ansvarlig for samlingen på Museum Sønderjylland.

Dansk amatørarkæolog jubler: Står bag supersjældent fund

- Der er mere arbejde. Det betyder, at vi de sidste to år har haft et efterslæb med detektorfund. Der lå poser over hele kontoret, og vi havde simpelthen ikke mulighed for at få det plottet ind i vores databaser, fortæller hun til DR Syd.

Lillian Matthes på Museum Sønderjylland er glad for, at der bliver fundet så mange genstande. Men lige nu går det alt for stærkt til, at museumsgæster og historieinteresserede kan få gavn af det.

På Sydvestjyske Museer i Ribe og Esbjerg vurderer arkæologerne, at de får 2-3 gange flere fund ind i dag end for ti år siden.

Begge steder har arkæologerne så travlt med at modtage de nye genstande, at de må lade andre arbejdsopgaver ligge.

- Det betyder, at det nogle gange bliver lidt bogholderagtigt. Som arkæologer vil vi jo gerne arbejde med de ting, der bliver fundet, sætte dem ind i en større sammenhæng og formidle det videre. Det har vi bare ikke tid til, siger hun til DR Syd.

Formanden for Organisationen Danske Museer, Flemming Just, vil nu foreslå kulturministeren at sende flere penge til de museer, der har mest travlt.

Arkæologer har gjort »spændende fund« på kommende Apple-grund

- Der er en række museer, som er ret hårdt bundet op. Det kunne være oplagt, at man bliver kompenseret, hvis man har rigtig mange indleveringer af Danefæ, mener han.

Kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance siger, at hun er ved at forberede sit udspil til en museumsreform, og at hun i den forbindelse lytter interesseret til museernes indspark:

- Hvis der er problemer af den her type, så må vi se på, hvordan vi får det løst, siger hun til DR Syd.

Som udgangspunkt mener ministeren dog, at museerne selv bør prioritere, hvordan de bruger pengene bedst.

Det er museernes opgave at tage imod oldtidsfund. Når museerne har set på de historiske genstande, bliver nogle af dem sendt videre til Nationalmuseet, der har til opgave at vurdere, om der er tale om danefæ.

KIlde: DR Syd
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her