Pippi Langstrømpe må ikke sige "negerkonge" i ikonisk tv-serie

I Sverige vil man rense 45 år gammel tv-serie om Pippi Langstrømpe for "racisme".

Artiklens øverste billede
Pippi Langstrømpe skaber atter debat.

Er det racisme, at Pippe Langstrømpe i tv-serien hiver i sine øjne, så de bliver skæve i forsøget på at ligne en kineser?

Og er det racisme at kalde hendes far, Efraim Langstrømpe, for negerkonge?

Ja, mener svensk stats-tv SVT, som i den kommende, restaurerede dvd-udgave af serien, som har 45 år på bagen, har udskiftet negerkonge med konge og klippet kineserscenen om.

"Målgruppen er et børnepublikum, og vi tror, at det kan opleves som sårende eller nedsættende for børn, som ser eller hører det her," siger SVT's programsalgschef Paulette Rosas Hott til SVT.

I december vil kanalen i øvrigt vise den restaurerede serie.

Medieforsker Stine Liv Johansen fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet mener i stedet, at man som forælder bør benytte lejligheden til at tale om, hvordan sproget var engang.

"Så kan man med afsæt i Pippi Langstrømpe f.eks. tale om, hvad en negerkonge er, og om sådan en overhovedet findes. Og jeg synes også, at vi kritisk skal tale om, hvordan vi taler om tingene, men ligefrem at lave om på et kunstværk, synes jeg, er meget radikalt," siger hun.

Paulette Rosas Hott fra SVT understreger, at filmene adskiller sig fra bøgerne ved, at børn ofte ser dem alene og derfor ikke nødvendigvis har en voksen ved siden af til at forklare, at man talte sådan engang.

Stine Liv Johansen mener, at ændringer i Pippi-serien rører os så dybt, fordi den hører til en "uofficiel kanon for børnekultur".

Hun ser dog revideringen som et udtryk for den "pænhedsdiskurs", som gennemsyrer børnemediekulturen.

"Man vil gerne have noget letfordøjelig underholdning og noget med læring, og om at vi alle skal være gode venner. Så der er sket en ændring i, hvad der er god børnekultur. Der er en orientering mod en amerikansk og engelsk måde at se barnet på. Børnene skal være lidt pænere og passe mere ind i faste skabeloner, og det afspejler sig i kulturprodukterne. Mange af de børneprogrammerne, som bliver sendt, er store succeser, fordi de kan sælges over hele verden, og det kan de kun, fordi de er pæne og ordentlige. Kanten og svirpet, som Pippi har, er væk."

Selv om Pippi Langstrømpe for mange blot er en sej, rødhåret pige med fantasien i orden og en bramfri, men venlig tilgang til verden, så bliver fortællingen om hende tilsyneladende ved at skabe røre.

Således har man i årevis diskuteret, om hendes far, Efraim Langstrømpe, virkelig kunne kaldes negerkonge, som han bliver det i bøgerne af Astrid Lindgren.

I Sverige valgte man i forbindelse med den første Pippi-tegnefilm i 1997 at omdøbe ham til kurrekurredutkonge, da han hersker over Kurrekurredutøen.

Dengang sagde Astrid Lindgren, som døde i 2002, at hun var glad for, at man havde ændret det.

Og i Norge fik han i 2006 titlen sydhavskonge i bøgerne. Det afstedkom en større debat, men forlaget Forlaget Rabéen og Sjögren, som udgiver bøgerne i Sverige, valgte at beholde negerkongen i de svenske bøger.

I stedet forklarede Astrid Lindgrens datter, Karin Nymann, i et forord til bøgerne, hvorfor man benyttede ordet. Hun skrev bl.a., at ordet neger var et almindeligt ord i 1940'erne (første bog udkom i 1945) og:

"Neger er eksotisk. Pippi kan aldrig gøres til et barn, der lever i 2000-tallet, og det har altid været umuligt, at få hende til at optræde passende. Men vi kan ikke se, at hun optræder fordomsfuldt nogen steder i bøgerne".

Kaptajn Efraim Langstrømpe hedder stadig negerkonge i de danske udgaver af bøgerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.