Franskmændene har kåret "Arvingerne"

Dansk serie har gjort det igen - udlandet kaster sig over dramaserie.

Artiklens øverste billede
"Arvingerne" har vundet to priser ved en fransk festival, og salget til udlandet er i fuld gang.

DR's dramaserie "Arvingerne" har fanget store dele af danskerne, og serien har også allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed i udlandet.

Da der lørdag aften var prisuddeling ved FIPA-festivalen i den franske by Biarritz blev "Arvingerne" en af topscorerne i det internationale selskab, da serien blev kåret som "Bedste dramaserie og vandt prisen for "Bedste manuskript".

Ud over succesen på den franske festival er der også fart i salget af "Arvingerne", som flere lande købte rettighederne til uden at have set ét eneste afsnit af serien.

"Salget tager fart"

"Salget tager rigtig hurtigt fart, og vi er kun i starten af salgsfasen," siger Helene Aurø, der er chef for DR salg til Jyllands-Posten.

Helene Aurø er selv med i Frankrig for at deltage i festivalen, og hun fortæller, at DR på nuværende tidspunkt har solgt rettighederne til England, Benelux-landene, Frankrig, Tyskland og Mexico, mens Australien har købt DVD-rettighederne. 

"Derudover ligger vi i forhandlingerne med ti forskellige lande, og der er masser af tilbud, men det kan jeg ikke fortælle om, før handlerne er faldet på plads," siger salgschefen. 

Hjælp til finansiering

Helene Aurø kan godt mærke, at der er vokset en stor interesse frem for danske serier i udlandet efter tidligere succeser som "Forbrydelsen" og "Borgen".

"Det er en rigtig positiv ting for dansk tv, at vi har så mange serier, der klarer sig godt, for det er med til at brande os i udlandet og gøre vejen til udenlands-eventyr nemmere for nye danske serier," siger Helene Aurø, der også peger på store finansielle fordele:

"De store salgsmuligheder for danske serier gør, at det er nemmere at finansiere fremtidige produktioner, og det kan ellers godt være svært."

Overvældet forfatter

I Frankrig jubler holdet bag "Arvingerne" over de to priser:

"Det er en stor glæde, at fortællingen også kan ramme på tværs af grænser. Det er den første festival, "Arvingerne" deltager i, og vi er meget overvældede over at få priserne," udtaler seriens hovedforfatter Maya Ilsøe.

"Arvingerne" er ikke den eneste danske serie, der har klaret sig godt på den franske festival. Tilbage i 2011 vandt "Borgen" priserne for "Bedste serie" og "Bedste soundtrack.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.