Mads Mikkelsen får stor tv-rolle

Den danske stjerneskuespiller lander stor rolle som en ung seriemorder og kannibal i amerikansk serie.

Artiklens øverste billede
Mads Mikkelsen vandt ved filmfestivalen i Cannes prisen for bedste mandlige skuespiller for sin altoverskyggende hovedrolle i Thomas Vinterbergs "Jagten". Foto: Joel Ryan/AP

Han blev under den nyligt afholdte filmfestival i Cannes sammenlignet med filmstjernen Anthony Hopkins af den tidligere Bogart-vært Ole Michelsen i et interview med BT.

Og nu overtager Mads Mikkelsen så også en af Hopkins' glansroller, nemlig rollen som den ondskabsfulde Hannibal Lecter i en kommende serie i 13 dele på den amerikanske tv-kanal NBC. Det skriver Entertainment Weekly.

I serien, som bliver produceret og skrevet af Bryan Fuller, skal Mikkelsen spille en yngre udgave af den legendariske kannibal og seriemorder, som blev kendt i Thomas Harris' romaner og de senere filmatiseringer af disse, blandt andet "Ondskabens Øjne" og "Hannibal".

Indsigt i menneskets sind

Mens Hannibal Lecter i filmene er en veluddannet psykiater, som på det tidspunkt har begået hovedparten af sine drab, møder serien Lecter, mens han er i fuld gang med at begå sine forbrydelser.

Og ligesom i filmene bliver han på grund af sin indsigt i menneskets sind og fysik, inddraget i politiets jagt på mulige drabsmænd, uden at nogen i serien dog ved, at han er morderen over dem alle.

- Der er en munter tilbøjelighed i vores Hannibal. Han er ikke portrætteret som en skurk. Hvis publikum ikke vidste, hvem han var, ville de ikke se det komme. Publikum ved, hvem han er, så vi behøver ikke overspille hans ondskab, siger producer og forfatter Bryan Fuller.

Fornem pris i Cannes

Mads Mikkelsen vandt ved filmfestivalen i Cannes prisen for bedste mandlige skuespiller for sin altoverskyggende hovedrolle i Thomas Vinterbergs "Jagten".

Internationalt set har han bedst gjort sig bemærket som James Bond-skurken Le Chiffre i "Casino Royale" samt i sine roller i "Coco Chanel & Igor Stravinsky" og "Clash of the Titans".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.