Provinsbiografer forstår filmafslag

Det er svært at sælge billetter til andet end store film i provinsen, mener biografejere.

Der er en stor grad af sandhed i Dansk Filminstituts(DFI) argument, når instituttet nægter støtte til en film, der har et cast med anden etnisk baggrund.

”Dertil kommer, at film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen,” lyder det blandt andet i afslaget, som Information har fået aktindsigt i.

Afslaget er givet til filmen MGP Missionen med Martin Miehe-Renard som instruktør.

Et andet syn i provinsen

Men argumentet kan flere biografejere følge.

Per Matthiesen ejer Kinorama i Aabenraa og Sønderborg, og han kan ikke huske, at der nogensinde har været en lignende film i de to sønderjyske biografer.

”Ude i provinsen har man et andet syn på den etniske minoritet, end personerne har i storbyerne. Der bliver sådan film et billede af dagligdagen. Når jeg går på gaden i København, ser jeg rigtig mange indvandrere, men når jeg går i Aabenraa, ser jeg næsten ingen. Det er forskellen, og derfor tror jeg ikke, at filmene kan få stort salg i provinsen,” siger Per Matthiesen.

Ikke plads til ”smal-film”

I Ikast tilslutter biografchef Bjarne Raabjerg sin kollega fra Aabenraa. Bjarne Raabjerg forklarer, at det er utrolig svært at sælge billetter til ”smalle danske film” i Ikast Bio, og det er kun blockbustere som Hvidsten Gruppen, der kan fange hans publikum.

”Det er rigtigt, at vores publikum ikke er så stort, hvis historien foregår i et miljø af andengenerationsindvandrere eller lignende. Det vil slet ikke have interesse,” siger Bjarne Raabjerg.

Uheldig formulering

DFI imødekommer dog kritikken, der er kommet fra flere sider. Direktøren for Produktion og Udvikling i Det Danske Filminstitut erkender, at formuleringen er ”meget uheldig”.

”Det er ikke en legitim begrundelse, jeg synes heller ikke, det er en rigtig begrundelse, og jeg er ked af, at den overhovedet optræder i et afslagsbrev,” siger direktør Claus Ladegaard til Information.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.