Bodnia: Det er meget trist og tragisk

Kim Bodnia var i Danmark, da en ulykke ramte optagelserne til norsk film, som han medvirker i.

Artiklens øverste billede

Meget, meget trist og meget tragisk.

Sådan sammenfatter skuespilleren Kim Bodnia sin reaktion på den ulykke, der frygtes at have kostet to unge filmarbejdere livet i det sydlige Norge.

Kim Bodnia har selv en rolle i "Skumringslandet" og er desuden medproducent på filmen.

Var hjemme lørdag

- Jeg var hjemme fra optagelser lørdag, så jeg ved kun, hvad jeg har fået at vide i telefonen fra Norge, siger den danske skuespiller til ekstrabladet.dk.

Han ved ikke, hvorfor filmholdet kastede sig ud i det voldsomme stormvejr og tør ikke gætte på, om ulykken får konsekvenser for det fortsatte arbejde med filmen.

Kim Bodnia kendte den ene af de to filmarbejdere, som frygtes omkommet.

- Den anden har jeg mødt under optagelserne, så det er meget trist, siger den 46-årige skuespiller.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen