Svensk prisvinder imponerer Mirren

Helen Mirren med til at kaste glans over kåringen af Pernilla Augusts "Svinalängorna" som årets nordiske film.

Artiklens øverste billede
Scene fra den svenske prisvindende film. PR-foto

Rå og sart. Mørk og fyldt med livets lys.

Sådan beskriver den britiske skuespiller Helen Mirren den svenske film "Svinalängorna", instrueret af Pernilla August, da Mirren som æresformand for juryen præsenterer årets vinder af Nordisk Råds Filmpris.

- Jeg kan ikke forestille mig et eneste menneske i verden, som ikke ville blive rørt ved at se filmen, siger Dame Helen.

Sand fornøjelse

For den britiske skuespiller var det en sand fornøjelse at se de fem nominerede film sammen med de øvrige medlemmer af juryen.

Hun siger, at hun i både vinderfilmen og flere af de andre bidrag kunne se en tilgang til beskrivelsen af marginaliserede menneskers vilkår på samfundets skyggeside som minder om den, berømte britiske instruktører som Mike Leigh og Ken Loach er kendt for.

- Alle de fem film er fremragende lavet og med formidable skuespillere, erklærer Helen Mirren.

350.000 kr.

"Svinalängorna" er den første spillefilm, som skuespilleren Pernilla August har instrueret. Hun deler prisen på 350.000 kroner med manuskriptforfatteren Lolita Ray og producerne Helena Danielsson og Rafs Karlsson.

Vinderfilmen har Noomi Rapace i hovedrollen og er i Danmark og andre lande blevet vist med den engelske titel "Beyond".

Filmen er baseret på en roman af Susanna Alakoski og fortæller en barsk hverdagshistorie om tilværelsen på samfundets skyggeside.

Fantastisk

- Fantastisk at modtage denne store pris, ikke mindst når man kigger på listen over tidligere modtagere, fortæller Pernilla August på pressekonferencen.

Lige nu har hun ingen anelse om, hvilken film der bliver hendes næste opgave som instruktør.

- Sørg for at finde et godt projekt, for du har, hvad der kræves for at blive en stor instruktør, supplerer Helen Mirren.

Den svenske filmbranche har indstillet "Svinalängorna" som landets kandidat til en Oscar-nominering.

Danmarks bud på årets nordiske pris var "Sandheden om mænd", instrueret af Nikolaj Arcel.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.