Undskyld, her er Danmarks fjernsyn

I dag for 60 år siden fulgte omkring 400 seere DRs første primitive danske tv-udsendelse.

Artiklens øverste billede
For 60 år siden kunne samtlige ansatte i DRs tv-afdeling være på samme billede. Dette taget i det trange studie i Rosenørns Alle. Foto: DR

Han udstråler ikke ligefrem selvsikkerhed og sejrsstolthed.

Formanden for Radiorådet - den senere kulturminister - Julius Bomholt i hvis lod, det var faldet offcielt, at åbne Statsradiofoniens tv-afdeling.

"Der er vist ikke nogen fjernsynsstation i verden, der er begyndt så primitivt som vor. Vi beder hver enkelt seer ved skærmen om at vise overbærenhed".

Det er tirsdag den 2. oktober 1951.

Dagen, da der - som det første land i Skandinavien - for første gang officielt blev sendt fjernsyn til de danskere, der havde skaffet sig et fjernsyn.

Premiere-datoen var egentlig fastlagt til den 1. oktober, men man måtte udsætte på grund af svære tekniske problemer.

En vældig udvikling

Senere i sin åbningstale spåede Julius Bomholt.

"Vi står utvivlsomt over for en vældig udvikling."

Deri havde radiorådsformanden unægtelig ret, men der var den tirsdag i oktober meget langt endnu til fladskærm og et enormt udbud af tv-kanaler.

Selvom den 2. oktober 1951 regnes for dagen, da Danmark fik fjernsyn, så havde mange i årene op til stiftet bekendtskab med det nye medie.

De første tv-billeder

Det skete allerede i 1930, da de første danskere på hjemmebyggede fjernsyn så enkelte programmer lavet i England og Frankrig.

To år senere blev den første dansk-producerede udsendelse lavet.

Den blev produceret i et primitivt studie indrettet i et lokale på Politiken på Rådhuspladsen i København.

Det drejede sig om et show præsenteret af Poul Sabroe, og det blev transmitteret første gang den 30. oktober til et publikum på omkring 800, der sad samlet i Arena-teatret. Der blev sendt til en fyldt sal i 10 dage.

Stor skepsis

Og det var så det.

Nok blev det en publikums-succes, men selv om der for alvor var kommet gang i tv-produktionen flere steder i udlandet - især i England og USA - så blev det nye medie fortsat betragtet med mild sagt skepsis. Af mange som en modedille.

Et nyt forsøg blev gjort i november 1947, da der fra et studie på Polyteknisk Læreanstalt i København blev sendt et teater med medvirkende som Lily Weiding, Kai Holm og Margot Lander.

Samme år blev det formelt besluttet i Statsradiofoniens ledelse, at der skulle etableres fjernsyn i Danmark.

Afgørende vending

Året efter skete der noget afhørende for fjernsynets fremtid i Danmark:

I forbindelse med Den Britiske Udstilling i Tivoli i september demonstrerede britiske tv-folk mulighederne og i løbet af 16 dage vistes blandt andet en opførelse af Sommer i Tyrol" med Hans Kurt og Else Marie.

Den daværende leder af DR, Jens Frederik Lawaetz, har siden udtalt:

"Man kan vist sige, at i disse Tivoli-dage blev det danske tv født. Her blev vi for alvor bidt af bacillen og begyndte så småt at forstå fjernsynets væsen."

Det første danske tv-program blev vist den 19. september på Tivoli-udstillingen, og det havde skuespilleren Lily Broberg som vært.



SE VIDEO: Lily Broberg i første tv-program

Der blev i 1948 investeret 130.000 kr. til indkøb af teknisk udstyr og i 1949 indrettes et lokale i Radiohuset på fem gange otte meter som rammer omkring tv-produktionen.

Fra da af arbejdede DR målrettet på at introducere fjernsynet i danskernes hverdag.

Der blev sendt flere prøveprogrammer fra Radiohuset i Rosenørns Alle. Det første - et program om skoleskibet Danmark - blev sendt den 1. juni 1949 - og det blev sendt flere hundrede gange... Mest til ære for kommende producenter af fjernsyn.

Udstillingen i Forum

Mere styr på det hele var der kommet i 1950, da der blev afviklet en stor radioudstilling i Forum. I løbet af de 10 dage udstillingen varede blev der vist 39 forskellige udsendelser - og interessen var enorm.

Da DR officielt gik i luften den 2. oktober 1951 var der højst 400 modtageren over hele landet - men fra den dag mistede radioen, der blev introduceret til danskerne i 1925, sin rolle som hele familiens samlingspunkt. En rolle den havde haft siden introdutionen i 1925.

Tre timer om ugen

I begyndelsen blev der sendt en times udsendelse tre aftener om ugen - først i 1954 blev der sendt daglige tv-programmer og i takt med at der blev opført sendemaster over hele landet fik flere og flere danskere op igennem 1950'erne mulighed for at modtage dansk-produceret fjernsyn.

Til sammenligning kan nævnes, at hver dansker i dag gennemsnitligt ser mere end tre timers tv – dagligt.

I begyndelsen af 1960'erne indledtes byggeriet af TV-Byen i Gladsaxe - der i folkemunde hurtigt fik navnet Gyngemosen på grund af lokalitet, hvor komplekset blev bygget. TV Byen blev officielt indviet af af Frederik IX. i 1965, men blev siden udbygget flere gange frem til 2006, da DR Byen i Ørestad blev taget i brug.

Den første million

Allerede i 1966 kunne DR notere, at over en million danske husstande havde fjernsyn og året efter kunne de seere, der modtog deres signaler fra Gladsaxe-sendere se tv i farver.

Fra da af fortsatte den rivende udvikling.

Udover de mange underholdningsprogrammer, blev danskerne hjemme i stuen også vidner til verdenshistoriske begivenheder. Mange husker stadig den 21. juli, da de kl. 03.56 om morgenen blev vidne til, at Neil Armstrong som det første menneske satte sin fod på månens overflade.

Farve-tv

Op gennem 1970'erne fik flere og flere muligheder for at modtage farve-tv og TV-Avisen blev i 1978 for første gang sendt i farver.

Samme år sendte DR det første afsnit af en af kanalens allerstørste successer "Matador".

I 1980'erne blev nettet af DRs regionale tv- og radio-stationer udbygget, og i 1988 var det med TV2s åbning slut med Danmarks Radios monopol på tv-produktion.

Opfindelsen af fjernsynet

Opfindelsen af fjernsynet kan ikke tilskrives en enkelt opfinder, idet fjernsynet i al dets kompleksitet består af en lang række elementer, hvis udvikling begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet og udførtes af en lang række opfindere og teknikere.

Det er dog almindelig anerkendt, at det skotske opfinder John Logie Baird den 26. januar 1926 udførte den første demonstration af en slags tv-billeder i sit laboratorium i London.

En ting var teknikken - noget andet den egentlige tv-produktion.

Og her var USA først - flere stationer sendte regelmæssigt fra begyndelsen af 1930'erne - men også lande som Canada, Tyskland og Sovjetunionen var med meget tidligt.

Således transmitteres der allerede fra De Olympiske Lege i Berlin i 1936.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.