Dansk film blandt verdens bedste
Filmmagasinet Empire har kåret "Valhalla Rising" som den 18. bedste film i år.
Nicolas Winding Refns vikingefilm, Valhalla Rising, der har Mads Mikkelsen i hovedrollen, er bedre end den Oscar-nominerede film Precious.
Den var på alles læber i foråret, hvor de færreste, der havde set filmen om den overvægtige, incestramte pige, kunne ryste den af sig igen.
Det er i hvert fald, hvad det britiske filmmagasin Empire mener.
De har nemlig kåret Valhalla Rising til den 18. bedste film i 2010. På deres top 20 ligger den derfor over både Precious og den prisvindende og anmelderroste krigsfilm "Libanon", der er baseret på instruktøren Samuel Maoz egne oplevelser i Libanon-krigen i 1982.
Inception i toppen
- Vikingefilm er lige så moderne som nakkehår, men Nicolas Winding Refns udgave skaber sin egen niche med sin Malick-agtige æstetik, skriver magasinet med hentydning til filmskaberen Terrence Malick, der blandt andet står bag den roste film "Den tynde røde linje".
På listens førsteplads ligger Inception med Leonardo DiCaprio, og på en andenplads har Empire facebook-filmen The Social Network