Facebook-film på Oscar-kurs
"Social Network" tog tre af de mest prestigefyldte priser ved sæsonens første prisuddeling i USA
Facebook-filmen "The Social Network" er allerede af mange tippet som kandidat til en eller flere Oscar-statuetter og den første i rækken af prisuddelinger inden Oscar-uddelingen synes at bekræfte, at det måske er noget om snakken.
Da The National Board of Review uddelte årets priser blev "The Social Network" kåret til årets bedste film, instruktøren David Fincher til årets bedste instruktør og Jesse Eisenberg, der har hovedrollen som Mark Zuckerberg, blev kåret som bedste mandlige skuespiller. Endelig fik Aaron Sorkin prisen for bedste manuskript hentet fra en bog.
The National Board of Rewiew blev dannet for knap 100 år siden og består af en række branche-folk.