Vi gider stadig ikke se danske film

Året begyndte skidt for dansk film. Den dårlige start har sat spor på resten af årets billetsalg.

Artiklens øverste billede
"Hævnen" - har solgt godt. PR-foto

Det skriver DR Kultur.

Sidste år var det dårligste i 10 år for salget af biografbilletter til danske film, og den dårlige stime fortsætter i år, hvor biograferne ellers igen kan notere sig et forrygende år.

"Forhåbentlig fortsætter det ikke. Det skulle den nye filmaftale gerne ændre på. Vi må bare erkende, at det igangværende filmforlig ikke har været tidssvarende", siger formand for Danske Biografer, Kim Pedersen, til DR Kultur.

Da danske biografer forventer at runde et samlet billetsalg på godt 13 millioner i år, men heraf tegner danske film sig kun for 2,5 millioner solgte billetter. Og det er kun 100.000 bedre end fiaskoåret i 2009.

Tre film solgte halvdelen

Foreløbig er der solgt 2,2 millioner billetter til danske film, hvoraf tre film, "Hævnen", Far til fire - på japansk" og "Olsen Banden på de bonede gulve" står for halvdelen af billetsalget. Men Kim Pedersen har store forventninger til, at "Klovn -The Movie" og "Min søsters børn i Nordjylland" kan trække 300.000 gæster i biograferne på denne side af nytårsaften. De har begge premiere 16. december.

Tidligere i år var filmproducent Regner Grasten klar i sin dom over situationen i dansk film.

"Vi er ikke bare i en krise, vi er i en katastrofal krise", sagde han i februar til DR Kultur.

Knap så dyster

Så dystert ser formand for Danmarks Film Akademi og filmproducent, Kim Magnusson, ikke på udviklingen. I stedet vælger han at fokusere på de gode sider.

"Det er glædeligt med en fremgang, hvor lille den end måtte være. Derfor ser jeg lyst på fremtiden, men der går nok et års tid endnu, før vi igen går frem", siger Kim Magnusson til DR Kultur.

Andelen af solgte danske biografbilletter udgør i år 19,2 procent af det samlede billetsalg i biograferne, hvis Danske Biografers prognose holder stik. Det svarer til samme andel som sidste år, hvor salget af billetter til danske film faldt med 1,9 millioner i forhold til 2008. Dermed er katastrofe-resultatet fra sidste ikke blevet mærkbart forbedret.

Vi ligger pænt

- Men når vi ser på andelen i forhold til resten af e europæiske lande, så ligger vi rigtig pænt, hvis vi ser bort fra Frankrig og nogle af de østeuropæiske film, forklarer Kim Magnusson:

- Vi er bare blevet forvænt og forkælede.

Fakta er da også, at 2008 stadig står som et uhyre flot år for dansk film med 4,3 millioner solgte billetter.

Harry Potter

Den mest sete film i år er den amerikanske "Inception", som med 516.000 solgte billetter, er den eneste, der har rundet den halve million. Men Kim Pedersen forventer, at Harry Potter snupper førstepladsen, inden året er omme. Og med godt 13 millioner solgte biografbilletter i alt i år, kan biograferne se frem til deres tredjebedste år de seneste 25 år.

- Det skyldes, at vi endnu ikke er helt ude af krisen, så folk går hellere i biografen end at købe en rejse. 3D har også haft en effekt, men kun til at fastholde publikum, mener formanden for Danske Biografer.

Familie-publikum

Han peger på, at det især er film, som henvender sig til et familiepublikum, der har solgt mange billetter. Ikke mindst de mange animationsfilm har godt tag i biografgængerne. I forhold til danske film tror Kim Pedersen i lighed med Kim Magnusson på bedre tider, og begge forklarer optimismen med den nye filmaftale, der gælder de kommende fire år.

- Det vil få besøgstallet tilbage, så vi igen kan ramme en andel af billetsalget på mellem 25 og 30 procent for danske film. Men der går nok halvandet til to år, siger Kim Pedersen til DR Kultur.

Citat: DR Kultur

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.