Spielberg henter dansk skuespiller
Steven Spielberg har samlet holdet til sin kommende film "War Horse" - og der er en populær dansker på rollelisten.
Den begyndte som en børnebog, udviklede sig siden til et populært teaterstykke og nu kommer den som film.
"War Horse" er Steven Spielbergs næste projekt, og som bogen og skuespillet handler filmen om en dreng og hans hest, der skilles under 1. verdenskrig. Siden flettes deres skæbner sammen igen.
Spielberg har netop sat sit skuespiller-hold og på rollelisten er også den populære danske skuepiller Nicolas Bro. Han skal fremstille den tyske officer Friedrich Hauptman.
Danske aner
Den fransk fødte skuespiller med danske aner, Niels Aarestrup, har rollen som bedstefar til hovedfiguren Albert, der fremstilles af teaterskuespilleren Jeremy Irvine.
På rollelisten er desuden blandt andre Emily Watson, David Thewlis og Benedict Cumberbatch.
Premiere i 2011
Optagelserne til filmen gang i England om kort tid og Spielberg forventer, at der er premiere i august 2011. Inden da - i dette efterår - er der premiere på hans første film om den evigtunge reporter Tin Tin.
"War Horse" blev som teaterstykke en stor succes i Londons Westend - og stykket er nu på vej til opsætning på Broadway.