Grænseoverskridende Gainsbourg

<p>Hun fik prisen som bedste kvindelige skuespiller i Cannes for sin rolle i Triers "Antichrist", men det er ikke første gang hun har deltaget i usædvanlige film.</p>

Artiklens øverste billede
Charlotte Gainsbourg - til august vises en række af hendes film i Cinemateket. Foto: AP




Charlotte Gainsbourg fik under stor mediebevågenhed prisen som bedste kvindelige hovedrolle ved Cannes-festivalen i år.

Det fik det til at gibbe i de fleste, at den 38-årige franske skuespillerinde gik linen ud med masturbations- og kastrations-scener i Lars von Triers "Antichrist".

Men selvom filmen udgør et højdepunkt, hvad angår provokerende scener, er det langt fra første gang, at Gainsbourg har overskredet grænser.

Outrerede film

Cinemateket i København byder i august måned på en række af hendes mest outrerede film – og nogle af de mest rørende. Titlerne rækker fra psyko-horror-dramaet "Lemming" til den drømmeagtige "The Science of Sleep".

Født som kendt





Som datter af den folkekære og alkoholiserede spradebasse Serge Gainsbourg og den engelske chanteuse og skuespillerinde Jane Birkin var det ikke just ubemærkethed, der prægede Charlotte Gainsbourgs tidlige skuespilkarriere.

Lettere blev det naturligvis ikke af, at hun spillede over for både sin far (i "Charlotte For Ever") og sin mor (i "Kung Fu Master"), og af, at parret blev skilt i 1980, da Charlotte var syv år. I mange år har skuespillerinden været jaget vildt for pressen.

Komiker og sangerinde

Charlotte Gainsbourg har ud over de seriøse roller optrådt i en stribe populære franske komedier, hvoraf vi viser en enkelt. Interessant nok er det i vid udstrækning en selvparodi i rollen som skuespillerinden Charlotte, der er gift med den jaloux Yvan. Han er spillet af Gainsbourgs gemal i virkelighedens verden, Yvan Attal – der også har instrueret!

Ved siden af skuespillerkarrieren har Gainsbourg indspillet foreløbig to succes-cd'er.

Den ene, "5:55" med akkompagnement af den franske instrumental-duo Air, den anden som solo-udgivelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen