INTOLERABLE CRUELTY: Instr. Joel Coen

"Intolerable Cruelty" er en film, der måler sig med genrens største, som Lubitsch, Hawks, Sturges og Wilder har stået for.

INTOLERABLE CRUELTY

USA 2003

Instruktør: Joel Coen

1 time 40 minutter

Coen-brødrenes seneste film er blandt deres mest umiddelbare, en frydefuldt sofistikeret og hele tiden underfundigt latterklukkende screwball-komedie. Da det sidste billede havde fortonet sig, var jeg parat til med det samme at gense filmen.

Så god er den, så velskrevet, så velspillet, så elegant tænkt og udført, så begavet og så fyldt med charme. Den fra først til sidst er en ren nydelse.

Og bag de rappe replikker, det stilsikre vid, og den kun tilsyneladende skødesløse skildring af de superriges miljø, er der en reel viden om menneskelige svagheder og dertil en overraskende generøs overbærendehed med menneskelige dårskaber. "Intolerable Cruelty" er en film, der måler sig med genrens største bedrifter, som Lubitsch, Hawks, Sturges og Wilder har stået for.

Pragtfuld komedie

Hovedpersonen er en samvittighedsløs skilsmissesagfører, der er vant til at vinde alle sager. Selv da han får en tilsyneladende umulig sag, lykkes det ham at vende fakta på hovedet, så kvinden taber trods hendes videobevis på mandens sidespring, for hun afsløres som en bevidst golddigger.

Men et eller andet ved hende rammer ham i hjertekulen, og det forstår hun siden at udnytte, for hævn vil hun have, og hævn får hun!

Hvordan hævnen eksekveres, og hvordan filmen slutter er fint overraskende og skal selvsagt ikke røbes, men det sidste billede er i øvrigt næppe enden på historien -dertil er slutningen for psykologisk flertydig.

Pragtpræstationer

Så der er noget at digte videre på, når man forlader biografen, og det er en yderligere charme ved denne pragtfulde komedie.

George Clooney er skilsmisseadvokaten, en selvsikker verdensmand med blink i øjet og tomhed i sindet. Det er hans hidtil bedste, mest Cary Grant'ske præstation. Catherine Zeta-Jones er suveræn i det antydende, på en gang køligt beregnende og varmt kødelig, når hun fristende slår smut med hofterne.

Dertil kommer en række komiske bifigurer, nogle med hjemsted blandt Damon Runyons guys and dolls, andre skildret med en næsten dickensk sans for den groteske karikatur. Men alle spillet med en præcision så storartet, at man skal tilbage til 30'erne og 40'erne, Hollywood-komediens storhedstid, for at finde noget lignende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen