Djævelens alternativ
Storslået og brutal australsk western med manuskript af Nick Cave.
»Australien - hvilket nyt Helvede er dette?« spørger politimanden Morris Stanley. Og gør så sit til at gøre det endnu værre. Tiden er 1880'erne, stedet er langt ude i den på alle måder gudsforladte ødemark. I det omfang der overhovedet er mennesker, er det enten røvere, politifolk eller nybyggere, der stort set ikke er til at skelne fra hinanden hvad brutalitet og blodtørst angår. Samt de australske aboriginere - der enten bliver massakreret uden varsel og grund af de hvide, eller også - belært af erfaringen - sørger for selv at massakrere de hvide først.
Stanley har pågrebet to af de berygtede irske Burns-brødre. Nu tilbyder han den ene en djævlepagt: deres liv vil blive skånet, hvis han til gengæld vil opspore og dræbe den tredje og allermest grusomme af dem - hvad der selvfølgelig udvikler sig meget mere uforudsigeligt og brutalt end nogen af de involverede har forudset.
»Jeg vil civilisere dette land,« siger Stanley flere gange. Og som de største amerikanske westerns lykkes det for John Hillcoats film på én gang at være en besk fortælling om civilisationens onde rødder og en nærmest bibelsk myte om loyalitet over for brodermord, fortabelse og frelse, grandiost iscenesat i mægtige naturpanoramaer.
Højst usædvanligt står manuskriptforfatteren dog med lige så store bogstaver på plakaten som instruktøren og er vel også den primære grund til, at filmen er kommet så langt ud i verden, som den er. For mens den talentfulde John Hillcoat er ukendt uden for sit hjemland, er forfatteren derimod Nick Cave, Australiens største rockmusiker, der sammen med sin violinist Warren Ellis tillige står for filmens dirrende uhyggelige musik.
