Annonce
Film & tv

DR vil hverken slette finaleafsnit eller lave oplysningstekst

Trods massiv borgerlig kritik står DR ved, at "Historien om Danmark" er det bedste bud på danmarkshistorien.

Dansk Folkeparti vil have det sidste afsnit af DR-serien "Historien om Danmark" fjernet helt fra dr.dk. De Konservative vil have tilføjet en uddybende tekst til det kritiserede finaleafsnit.

Men DR har ikke tænkt sig at imødekomme nogen af delene.

- Vi kommer ikke til at pille det af, og vi kommer ikke til at tilføje noget, siger kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen.

- Vi tager imod synspunkter om, hvordan serien kunne have været fortalt, men vi står ved, at de her ti afsnit er vores bud på vores fælles danmarkshistorie, tilføjer hun.

DR: Borgerlig indsats er ikke tydelig nok i finaleafsnit

Dokumentarserien fortæller i ti afsnit 23.000 års danmarkshistorie. Det sidste afsnit, der blandt andet omhandler Anden Verdenskrig, er af flere borgerlige politikere blevet kritiseret for at være venstreorienteret.

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, har kaldt det "venstresnoet propaganda" og varsler, at det vil få betydning for næste års forhandlinger om et nyt medieforlig.

Tine Smedegaard Andersen medgav mandag, at den borgerlige indflydelse på blandt andet modstandskampen ikke var tydelig nok i finaleafsnittet. Adspurgt hvorfor hun så ikke vil komme kritikken i møde, lyder svaret:

- Det er rigtigt, at jeg har sagt, at vi kunne have været tydeligere omkring de borgerliges indflydelse på blandt andet modstandskampen.

- Men det betyder ikke, at vi laver om i vores programmer eller giver anvisninger til, hvordan programmerne skal forstås.

Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, kalder DF's krav om at fjerne afsnittet for "uhørt og uhyggeligt", fordi det i hans optik er "politisk censur mod programindhold i DR" og bryder med armslængdeprincippet.

Det vil Tine Smedegaard Andersen lade være op til andre at vurdere:

- Vi har lagt vores bud på en danmarkshistorie frem, og nu er det jo andre, der skal debattere og tage stilling.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Kommentar: En skæv historie om Danmark
Serien gav sig aldrig tid til at reflektere over, hvad det vil sige at være et folk og et land.
Debat: Den manglende historie om Danmark
Overordnet synes jeg, at serien om danmarkshistorien med Lars Mikkelsen som formidler var okay.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her