Godt skuespil giver smal sejr på point i dansk boksefilm

Skuespillere får ros, men der er ikke topkarakterer til "Den bedste mand" om bokseren Jørgen "Gamle" Hansen.

Artiklens øverste billede

Jørgen "Gamle" Hansen slog sig i 1979 ind i dansk sportshistorie ved som undertippet og i en alder af 36 år at gennembanke den engelske europamester Dave "Boy" Green.

Instruktør Mikkel Serup står bag "Den bedste mand", der er historien om den tidligere mesterbokser. Den har premiere torsdag, men får ikke anmelderne op af biografsædet i begejstring.

I hovedrollen som Jørgen "Gamle" Hansen ses Mikkel Boe Følsgaard. Bokserens fornuftige og kærlige hustru spilles af Lene Maria Christensen, mens Søren Malling gør det godt som boksepromotor Mogens Palle.

- Her er ingen uventede øjeblikke - hvilket også ses i den raffinerede brug af arkivmateriale - ingen forceret dramatik, men i stedet gør Serup så stærke figurer ud af sine hovedpersoner, at de kommer til at bære filmen sikkert i mål, lyder det i Jyllands-Posten, der giver fire ud af seks stjerner.

Berlingskes anmelder bider også positivt mærke i skuespillet og de "nogenlunde realistiske boksescener". Men bokserens historie og op- og nedture bliver for hyggeligt afleveret.

- "Den bedste mand" er således alt i alt rimelig god underholdning, man kan tage direkte fra kolonihaven i biografen for at se. Springet vil føles umærkeligt, skriver avisen, som kvitterer med tre ud af seks stjerner.

Politiken giver fire ud af seks hjerter til "en underholdende og absolut hæderlig dansk boksefilm".

Også Ekstra Bladet giver fire ud af seks stjerner.

- De har skabt en film, der nok ikke er udfordrende kunst, men som både er folkelig (i den allerbedste betydning af ordet) og vedkommende. Det er faktisk ret godt gået, skriver anmelderen.

Tidligere på ugen fik Jyllands-Posten dansk boksnings nuværende topnavn, den tidligere verdensmester Mikkel Kessler, til at anmelde filmen.

Han grinte flere gange højt af filmen og kunne særligt genkende portrætteringen af Mogens Palle, som også har været promoter for Kessler.

Kessler har for nylig bebudet et comeback i en alder af 38 år. Han var kun tre måneder gammel, da Jørgen Hansen knockoutede sin modstander i den historiske kamp i Randers Hallen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.