Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Skuespilleren, der var med til at gøre Batman til kult, er død

Adam West spillede Batman i tv-serien af samme navn i 1960'erne.

Han blev kult i 1960'erne, da han iført kappe og maske spillede tegneseriefiguren Batman i tv-serien af samme navn på kanalen ABC.

Nu er Adam West død i en alder af 88 år.

Det bekræfter hans familie over for filmmagasinet Variety.

Adam West døde af leukæmi efter et kort sygdomsforløb.

Selvom han er mest kendt for at have spillet Batman, har han også medvirket i film som »The Rapture« og »The New Age«, ligesom han har lagt stemme til en figur i tv-serien »Family Guy«.

Derudover har han lagt stemme til flere animationsfilm med Batman og var hovedperson i filmen "Batman The Movie" fra 1966.

Adam West (tv) sammen med kollegaen Burt Ward, der spillede Robin. Foto: Mark Elias/AP

Senere skrev han to bøger, blandt andet »Back to the Batcave«.

Her afslørede han blandt andet, at han var »vred og skuffet« over ikke at blive tilbudt rollen som Batman i de senere film om den kappeklædte superhelt, der er instrueret af Tim Burton.

Filmen Batman fra 1989 havde i stedet skuespilleren Michael Keaton i hovedrollen.

Artiklens emner
Batman