*

Film & tv

Norges dyreste tv-serie nogensinde skal handle om Hitlers første nederlag i 1940

Kon-Tiki-producent vil lave tv-serie om ”Slaget om Narvik”.

Adolf Hitler. Arkivbillede: AP.

Producent i Nordisk Film Aage Aaberge er bedste kendt som manden, der skabte spillefilmen "Kon-Tiki", om den norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl, der med sin rejse på tømmerflåde fra Peru til Marquesas øerne håbede at bevise, at det indianske folk i Sydamerika havde koloniseret Stillehavet.

Dansk krigshelt indrømmer: Jeg arbejdede for nazisterne

Ved filmfestivalen i Cannes ligger Aaberge nu i forhandlinger med store streaming-giganter som f.eks. Netflix for at skaffe de godt 200 millioner norske kroner, det kræver for at realisere en tv-serie om ”Slaget om Narvik”, som også kendes som Hitlers første nederlag under Anden Verdenskrig. Det skriver Aftenposten.

Slaget om Narvik blev udkæmpet fra den 9. april til 8. juni 1940, hvor de allierede tropper generobrede den strategisk vigtige havneby i det nordlige Norge fra nazisterne, men måtte til sidst opgive byen, da Frankrig blev invaderet af Tyskland.

Scherfig får ros for charmerende krigstidskomedie

8.500 mennesker døde, 65 skibe sank og 80 fly blev skudt ned under slaget.

Fra havnen i Narvik blev der fragtet vigtige leverancer af jernmalm fra de svenske miner i Kinuna og Gällivare til den tyske våbenindusti.

Slaget om Narvik er blevet omtalt, som Hitlers første nederlag under Anden Verdenskrig, da byen blev generobret fra nazisterne. Det var også det eneste sted tidspunkt under Anden Verdenskrig, hvor det lykkedes de norske styrker at føre længerevarende succesfulde offensiver mod tyskerne.

National radiostation spiller kun musik fra før anden verdenskrig

Aaberge håber at lave 10 afsnit, som efter den nuværende plan skal indspilles i 2019 og lanceres i 2020. Christopher Grøndahl er valgt som manuskriptforfatter.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her