Annonce
Film & tv

Mads Mikkelsen får hovedrolle i ny amerikansk thriller

Efter at have spillet med i "Star Wars" og filmen "Doctor Strange" bliver Mikkelsen nu fanget i Arktis.

Det går godt for den danske skuespiller Mads Mikkelsen, som har sikret sig en hovedrolle i den kommende amerikanske thriller "Arctic".

"Arctic" hedder den kommende amerikanske thriller - en overlevelsesfilm, hvor Mads Mikkelsen er fanget i Arktis' kulde.

Filmen er allerede i gang med at blive produceret, skriver det amerikanske medie Deadline onsdag.

I filmen er Mikkelsens karakter strandet i Arktis, men står over for en længe ventet redningsaktion, da der sker et tragisk uheld. Muligheden for at blive reddet hjem forsvinder med uheldet, og Mads Mikkelsens karakter må beslutte sig for, om han vil blive i sin relativt sikre lejr, eller om han vil begive sig ud på en livsfarlig vandring igennem det isnende og ukendte landskab.

Rollen til den danske skuespiller kommer efter han har spillet med i både "Star Wars: Rogue One", Marvel-filmen "Doctor Strange", hvor han spiller over for blandt andre Benedict Cumberbatch og NBC-serien "Hannibal". Her havde Mikkelsen hovedrollen som Hannibal Lecter.

En af den kommende films producenter, Martha De Laurentiis, var også med på holdet bag netop "Hannibal".

"Arctic" bliver produceret i et samarbejde mellem to amerikanske og et islandsk filmselskab. 

Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

En falsk regning har skabt drama i Davos

Indsigt: På søndag skal vælgerne i Davos ved en folkeafstemning tage stilling til, om de vil betale den voksende regning for at huse årsmøderne i World Economic Forum.
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her