Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Fakta: Værd at vide om Robert-prisen

Det er filmbranchen selv, der uddeler de prestigefyldte statuetter, når Robert-priserne bliver uddelt.

/ritzau/

Søndag aften uddeles årets Robert-priser. Det er sket siden 1984.

  • Robert-prisen er det danske svar på den amerikanske filmpris Oscar. Det er nemlig filmbranchen selv, der uddeler prisen. Der uddeles også priser i en række tv-kategorier.
  • Officielt er det Danmarks Film Akademi, der står bag prisen. For at blive medlem af akademiet er det et krav, at man arbejder i filmbranchen.
  • Prisen uddeles efter afstemning blandt alle akademiets medlemmer.
  • Prisen er opkaldt efter kunstneren Robert Jacobsen, der har skabt den statuette, som prisvinderne får overrakt.
  • Robert-prisen er blevet uddelt siden 1984 og er dermed meget yngre end den anden store danske filmpris, Bodil, der er blevet uddelt siden 1948.

Kilde: Danmarks Film Akademi.