Dræberen i biografen: Døddrukkent og kikset forsøg på dansk folkekomedie
Ole Bornedal skyder helt forbi med film, der virker lige så kriseramt, som de ægteskaber den forsøger at gøre grin med.
Når Ole Bornedal er god, og det er han heldigvis for det meste, så har instruktøren, der i 1994 revolutionerede dansk film med den isnende gyser ”Nattevagten”, noget helt særligt. I et land med en filmtradition, hvor de færreste laver store genrearmbevægelser, har det altid været forfriskende, at Bornedal turde netop dette.
End ikke de altid forrygende skuespillere kan få pustet liv i en dødssejler af et manuskript, der i passagerne om lykken i ægteskabet kommer til at lyde, som noget en damebladspsykoterapeut kunne have fyret af i en ugentlig klumme.
Foruden ”Nattevagten” står…