Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Fiktive præsidenter mere populære end Barack Obama

Reuters/Ipsos har netop gennemført en meningsmåling og sympatien for Obama halter bagefter.

Han har slået et kongresmedlem og en kvindelig journalist ihjel.

Han er gennemført intrigant og ubehagelig for sine omgivelser.

Frank Underwood - fiktiv præsident i Netflix-successen "House of Card".

Men selv med denne slette personlighed siger 57 pct. af dem, der har fulgt serien, at han er mere sympatisk end siddende præsident Barack Obama.

Det sker i en online-meningsmåling som Reuters netop har udført i samarbejde med Ipsos.

Og det er ikke kun Frank Underwood - fremstillet af Kevin Spacey .- der scorer højere end Obama.

Det gælder også de fiktive præsidenter i serier som "24", "Westwing", "Battlestar Galactia" og "Scandal".

Se Reuters/Ipsos-målingen her.

I samme måling finder 54 pct. af adspurgte Obama usympatisk, mens 46 pct. finder ham sympatisk.

Og faktisk, så er Obama selv blandt dem, der har en vis sympati for Spaceys præsident-figur.

Da han i 2013 mødtes med Reed Hastings - der er administrerende direktør for Netflix - sagde han blandt andet om Frank Underwood:

"Den fyr kan få en masse ting gjort. Jeg ville ønske, at alt var så hensynsløst effektivt".

Dog skal bemærkes, at udtalelsen blev udtalt med slet skjult sarkasme.

Barack Obama kan så trøste sig med, at et stort flertal af de adspurgte i Reuters/Ipsos-målingen finder at han er væsentlig mere synpatisk end Vladimir Putin.