Jelved: "Borgen" er elendigt tv

Kulturministeren dumper nogle af de seneste års største seer-succeser.

Artiklens øverste billede
Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen (til højre) medvirker begge i tv-serien Borgen.

Kulturminister Marianne Jelved (R) giver dumpekarakter til nogle af de store tv-succeser, som de seneste år har rullet hen over skærmen.

Det gjorde hun klart torsdag aften under en JP-paneldebat om Udkantsdanmark.

”Borgen er noget af det mest elendige, jeg har set,” sagde hun.

”Jeg så de to første afsnit, og siden har jeg overhovedet ikke set noget. For jeg gider ikke se noget, der er så karikeret,” sagde hun.

Heller ikke arvingerne

Også Arvingerne er dårligt TV, lod kulturministeren forstå.

”Af Arvingerne så jeg den første omgang. Den anden omgang har jeg slet ikke gidet se, for jeg gider ikke se, at folk står og råber hinanden ind i hovedet hele tiden,” sagde hun og fik spørgsmålet:

Hvad med Badehotellet?

”Faktisk har jeg mere glæde af at læse en god bog.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen