Kim Fupz skriver ny film til stjerneskuespillere
Stellan Skarsgaard får hovedrollen i filmen, der er en nyfortolkning af westerngenren.
Cannes
Den ultraproduktive danske manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson har godt gang i karrieren også uden for landets grænser.
I 2010 havde han stor succes med den norske "En ganske rar mand" instrueret af Hans Petter Moland med en af Lars von Triers yndlingsskuespillere, Stellan Skarsgaard, i hovedrollen. Filmen blev vist ved Berlinalen og mødte stor anerkendelse.
"Kraftidioten"
Nu har Kim Fupz Aakeson igen samarbejdet med Hans Petter Moland, og det er der kommet filmen "The Prize Idiot" ud af. På dansk bliver titlen "Kraftidioten".
Stellan Skarsgaard får atter hovedrollen, men denne gang må han dele plakaten med et andet stort navn, tyske Bruno Ganz.
Skarsgaard spiller en mand, der mister sin søn og bevæger sig ind i en konflikt mellem norske og serbisk narkorivaler.
Nyfortolkning af westerngenren
Danske Birgitte Hjort Sørensen har også en rolle i filmen.
Hans Petter Moland siger til Variety, at han ser filmen som en nyfortolkning af westerngenren, og han behandler, mener han, emner som nationalisme og fordomme mod indvandrere på en humoristisk måde.