1900 - første del Instruktør: Bernardo Bertolucci

Sorte skjorter og røde vimpler tørner sammen i Bertoluccis 1970'er-klassiker "1900", hvis første del får repremiere i dag.

1900 - første del
Italien 1976
Instruktør: Bernardo Bertolucci
2 timer 42 minutter
Repremiere i Grand Teatret i København og Øst for Paradis i Århus

Seksualiteten har altid haft revolutionært potentiale i Bernardo Bertoluccis film, også i instruktørens seneste, knapt så vellykkede værk, "The Dreamers" (2003), om grænsesøgende filmnørder under studenteroprøret i Paris.

I dagens repremiere - "1900" fra 1976 - ligger accenten dog primært på det politiske (selv om et par af filmens sexscener vakte furore ved premieren).

Med omdrejningspunkt i et norditaliensk gods i første halvdel af 1900-tallet gennemspiller filmen støvlelandets knapt så fjerne politiske historie, som den spejles i to markante mænd.

I 1901 fødes to drengebørn på samme dag, Alfredo er af ædel byrd, mens Olmo kommer fra mere beskedne kår. Filmen følger godsejersønnen og landarbejderdrengen, der - trods forskelle i den sociale arv - bliver bedste venner. De får det dog svært, efterhånden som klassemodsætningerne bliver mere og mere udtalte i det italienske samfund.

»Bonden får høet, godsejeren kornet,« hedder det undervejs, og modstillingen mellem besiddere og besiddelsesløse løber som en rød tråd gennem filmen. Landarbejderne (inkl. Olmo) bliver politisk, dvs. socialistisk, opvakte, mens landejerne (Alfredo og Co.) langsomt bliver edsvorne fascister.

I den voksne inkarnation spilles Olmo

i af en ung og slank Gérard Depardieu, mens Robert De Niro, der siden er blevet æresborger i Italien, giver den som Alfredo. Desuden ses Burt Lancaster som selve indbegrebet af landadel i forfald og Donald Sutherland i diabolsk storform som fascistleder med kattemord på samvittigheden.

Var man biografgænger i 1970'erne, vil man kunne scenerne på fingrene - og muligvis konstatere, at "1900" ikke har vundet så meget med årene. Instruktørens sociale og politiske indignation er smittende, men budskabet (Bertolucci er - eller var i hvert fald - marxist) fremføres vel deklamatorisk, og trods den imponerende skuespillerstab træder ingen af figurerne for alvor i karakter.

Apropos Lancaster kan det undre, at det ikke er "Leoparden" (1963), vi præsenteres for. Luchino Visconti (der ligesom Bertolucci var venstresnoet burgøjser) instruerede den amerikanske skuespiller i en identisk rolle i sit anderledes helstøbte bud på en italiensk "Borte med blæsten".

Nuvel, her gælder det "1900", hvis anden del - samlet varer filmen mere end fem timer - får premiere i den nærmeste fremtid.

kultur@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.