FARTSTRIBER, Instruktion: Frederik Du Chau

FARTSTRIBER, Instruktion: Frederik Du ChauUSA 2005Med danske stemmer1 time og 43 minutter

Det gør ikke noget, at man er født på savannen, når blot man har ligget i et væddeløbshesteæg.

"Fartstriber" er historien om det lille zebraføl Striber, der tabes af en cirkusvogn og ender hos hestepigen Janni og hendes herlige menageri af fritgående bondegårdsdyr.

Striber drømmer om at blive væddeløbshest, men fuldblodskrikkerne på marken ved siden af kanøfler ham. De tilhører selvsagt den rige stutteriejer, mens Janni og hendes majsavlende far må skrabe margarinen på brødet.

Fejlfarven Striber har ikke en chance for at vinde et galopløb, hører han overalt, men selvfølgelig har han det, for "Fartstriber" er en moderne konkurrenceversion af "Den grimme ælling", hvor man skal vinde for at blive accepteret.

Var Striber blevet nummer to i det afsluttende derby, var filmen endt som en tragedie.

Det store løb

Lige netop den vindermentalitet kunne alverdens amerikanske børnefilm godt tage at arbejde lidt med.

Når det er sagt, fungerer mytologien om Det Store Løb altid godt. Selv gamle, kyniske filmanmeldere må heppe på den lille lavbenede zebra, og er man ung og uspoleret nok til at opleve historien som bare lidt ny, vil man leve sig ind i den med tilbageholdt åndedræt. Jeg glæder mig til at se den igen med mine to døtre.

"Fartstriber" er skabt med en blanding af imponerede dresserede dyr og næsten usynlig computeranimation. Det oplagte forbillede er Chris Noonans historie om den kække gris "Babe", der stadig er i en klasse for sig.

Talende dyr

Selv om "Fartstriber" forsøger at dele vægten mellem de to- og firbenede, så er det også her de talende dyr, der er hovedpersonerne. Det er dem, der bærer historien, og der er slet ikke mennesker med i filmens to mest dramatiske scener, hvor det kan være godt at have en voksenhånd at holde i.

Det er også dyrene, der står for de mange sjove optrin. I "Babe" var det komiske sidekick en and, der troede, at den var en hane. I "Fartstriber" er det en pelikan, der tror, at den er en gås, og to funky spyfluer, Spy og Spade, der elsker mad. »Især slik og bæ,« som Spade siger det med stemme af en veloplagt Peter Frödin i en af de rappe replikker, der gør forfriskende godt i en meget sød historie.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen