Forbrydelsen: Det spidser til
Vi begynder at nærme os en konklusion, og efter en betydelig midtvejskrise synes Forbrydelsen at have fundet sin anden ungdom.
FORBRYDELSEN III, afsnit otte
DR søndag aften
Ikke siden professor James Moriarty har kriminallitteraturen set en gerningsmand så genial, så overlegen i alle skaktræk, som den aktuelle gerningsmand (i rulleteksterne bare GM), som vi kommer til at kende på nærmere og nærmere hold.
Vist så, det spidser til, og sagde jeg ikke, allerede efter første afsnit, at der var noget muggent ved denne dannede og fine mand, Zeuthens trofaste og betroede assistent, den pæne mand fra en verden af i går?Niels Lillelund
Han er god.
Ubesværet og uden videre vandrer han, hårdt såret, ud og ind af Christiansborg og direktionskontorerne hos Zeuthen, alias Mærsk, og hvordan de nogensinde skal fange ham, ved jeg ikke, når det ikke engang hjælper at skyde ham ned på klods hold.
Overbevisende svensk
Nu viser det sig, at han også kan tale overbevisende svensk og har adgang til autentisk regntøj, og scenen fra direktionsgangen, hvor han kigger ind i computeren, er en af de mange urimeligheder, som denne til stadighed tusmørke serie har været lidt for rig på.
Det må til et vist mål tolereres. En spændende tv-serie skal ikke ligne en regnfuld morgen i Hvidovre, og selvfølgelig må der ske ting, som ikke sker i virkeligheden, men de strammer den ind i mellem.
Nuvel. Gerningsmænd må gerne være geniale, det klæder dem, og vi fik denne gang fornemmelsen af denne systematiske galskab med alle disse nummerplader på armen, manisk nedkradset.
Lidt for tidligt
Vist så, det spidser til, og sagde jeg ikke, allerede efter første afsnit, at der var noget muggent ved denne dannede og fine mand, Zeuthens trofaste og betroede assistent, den pæne mand fra en verden af i går? Jo, jeg gjorde, og min eneste bekymring kunne være, at det måske er lidt for tidligt, vi fik rettet fokus mod ham, sådan rent historieteknisk. Kan det så være ham?
Som det ser ud nu, lugter det lidt af noget pædofilt fra gamle dage, og det er jo et populært og sørgeligt tema. Og i hvert fald nok til at retfærdige den monstrøse faderlige vrede, som driver vor gerningsmand fra nummerplade til nummerplade.
Historiens forskellige tråde begynder at spille fint nok sammen til, at vi med crescendo nærmer os det store klimaks.
Så bliver vor gerningsmand arbejdsløs, men mon ikke der er et akutjob til ham? Med alle sine talenter bliver han en af de stærke ledige, der som bekendt løber med det hele.
Hvad synes du?
Deltag i diskussionen