Forbrydelsen lever
Den træthed og stilstand, der har præget serien de sidste gange, er pist væk.
FORBRYDELSEN III, afsnit syv
DR søndag aften
Hvem skulle nu have troet det?
Bedst som man var i færd med støve det sorte tøj af til bisættelsen af Forbrydelsen som krimi, som drama og som godt fjernsyn, skete der noget. Der kom simpelthen liv i serien.
Personerne begyndte at handle, lige fra Sarah Lund til den ellers vege og defaitiske statsminister, der nu springer ud som den hårde og kyniske magtpolitiker, han sikkert har været hele tiden.
Den træthed og stilstand, der har præget serien de sidste gange, er pist væk, det er nærmest, som om alle vore aktører har opdaget, at det hele snart skal være slut og opklaret, hvorfor man simpelthen må se at komme i gang.
Tak for det. Søndage er sløve nok i forvejen.
Stadig mørkt
Lyset er stadig slukket over det hele, men der bliver gjort anderledes kort proces med uvillige vidner som f.eks. Ussing, og vi får ikke lov at vente i umindelige tider med at få lillebror til at vise vej til "mellemrummet" og den hemmelige iPad med den farlige elektroniske voksenkontakt, der er alle forældres skræk.
En mor må handle, så det gør hun, og hr. Zeuthen handler også med den tåbelighed, som vi har lært at forvente af ham og med den kombination af magt og desperation, som naturligvis kendetegner ham, den mægtige mand, der er reduceret til knust fader.
Der opstod endda en enkelt, lillebitte mislyd mellem ham og den trofaste assistent, og kan det være et tegn eller er det sådan, det må gå.
Interessant politisk spil
Det politiske spil er ikke det mindst interessante, og tydeligt er det jo, at tingene hænger sammen. I dette afsnit kom ministerbilen i spil, i sandhed en dramatisk twist, og der skal nok komme flere af dem, inden serien når i mål. Mange flere, endda.
Kidnapperen, den skjulte hovedperson, handler også. Han må være en af kriminallitteraturens smarteste, siden han har formået ikke bare at holde sig skjult, men også iværksættes de mest gennemtænkte og hemmelighedsfulde aktioner, man kan forestille sig, han flygter også, ganske lydløst, efter at være blevet skudt. Lige den scene var altså for meget, men man bærer over med det, når resten fungerer.
Almindelige er så kedelige
Kidnapperen bliver ved med at drive gæk med politiet og stille krav. Det kan virke trættende, men fundet af hans hule antyder spektakulære ting, der skal komme, og det er godt nok, almindelige forbrydere er så kedelige.
Jeg holder mig langt fra at gætte på noget som helst, men glæder mig til næste gang. Vi må se at komme til bunds i denne sag. Jo før, jo bedre.
Hvad synes du om denne uges afsnit? Ordet er dit: