Erindring om mine bedrøvelige ludere

Erindring om mine bedrøvelige ludere

Danmark, USA, Mexico, 2012

Instruktion: Henning Carlsen

1 time 32 minutter

Premiere i dag

Den unge kvinde står bøjet over vasketøjet, da hun pludselig bliver analvoldtaget af sin arbejdsgiver. Mange år senere, da de begge er blevet gråhårede oldinge, arbejder hun stadig for manden, skribenten El Sabio, der kan skrive avisklummer, så englene synger, men som har djævelen boende i hjertet.

Med alderen har El Sabio mistet interessen for sin ansatte, og nu, hvor han fylder 90, har han kun ét ønske: ”En vild nat med en ung jomfru”.

Det ønske er det seksuelaparte udgangspunkt for Henning Carlsens filmatisering af Gabriel García Marquez' roman (2005) ”Erindringen om mine bedrøvelige ludere”.

I romanen er den unge jomfru 14 år gammel, i filmen nævnes hendes alder ikke, om end der bliver sagt, at hun er meget ung, og at bordelmutter ikke vil have nogen problemer med politiet - altså er hun kriminelt ung.

På natten har bordelmutter (Geraldine Chaplin) i øvrigt været så venlig at bedøve den unge pige, fordi hun var stiv af skræk. Der er altså lagt op til, at fødselsdagsgaven er en drug rape af en pige under den seksuelle lavalder.

Mangler sensibilitet

Henning Carlsen mødte modstand før optagelserne af sin film, fordi en antiprostitutionsgruppe mente, at han var med til at promovere købesex, og selvom det er løjerligt at anklage en film, man ikke har set, så er udgangspunktet immervæk mærkværdigt.

Det kan ikke alene retfærdiggøres ved, at der findes et forlæg, og det spænder ben for almengyldigheden at slå fast, at vi altså befinder os i en anden tid, nemlig et sted i Caraibien i 1960. Det umiddelbart stødende må behandles med en sensibilitet, en humor eller en kritisk bevidsthed for at blive relevant. Det bliver det ikke i Henning Carlsens film.

Vi møder El Sabio i tre aldre. Som dreng, hvor det antydes, han har en fetichistisk moderbinding, og hvor han bliver introduceret for seksuallivets glæder i et bordel af en tre gange så gammel, sort, enøjet prostitueret. Som voksen mand, hvor hans andet hjem nu er bordellet, hvis arbejdende kvinder åbenbart er helt vilde med ham. Og så igen som olding, der for første gang oplever at elske med hjertet og ikke kun med pikken. Hos den unge, sovende (!) Delgadina, som han kalder den bestilte, uberørte pige, finder han kærligheden. Hvilken karakter den har, er blot umådeligt svært at forstå.

Han tørrer sveden af hendes bryster, mens hun sover, og synger for hende, ser vi. Tilsyneladende er han storsindet nok til ikke at benytte hende til at opnå seksuel nydelse. Altså mens hun sover. Og det skulle så vække en følelse af forelskelse hos El Sabio.

Ømhed ville være til at forstå, men ikke dybfølt kærlighed til et menneske af kød og blod. Postulatet om, at den gamle mand for første gang oplever kærligheden hos den unge, ordløse kvinde, forbliver netop dette, et postulat.

Skudt forbi

Det er en gammelmandsfantasi, ja vel nærmest en pædofil tanke, at en ung teenager skulle tænde erotisk på en 90-årig alene på grund af hans fysik. Den mentale attraktion og det magtforhold, der gør sig gældende, kan til gengæld forklares.

Og det forhold, at kærligheden ikke kender nogen alder, er da også blevet vellykket beskrevet før. I ”American Beauty” (1999) som en desperat frigørelsestrang fra borgerligheden, i den fænomenale ”Venus” (2006) som aldersoverskridende, almenmenneskelig nysgerrighed, og i eksemplet over dem alle, ”Lolita” (først som bog og to gange som film), som pædofil, men rendyrket forelskelse.

Det er altså i udformningen af historien, at Henning Carlsen skyder forbi. I sin flaksende tidscollage undviger Carlsen at problematisere den liderlige, magtfulde mands udnyttelse af kvinden som salgsvare.

Carlsen forsøg på at inkorporere Marquz' magiske realisme forvirrer tilskueren mere, end den forvitrer realitetsopfattelsen.

Derfor bliver historien alt, alt for håndfast til, at man for eksempel kan lade en scene som analvoldtægten gå ukommenteret hen. Ulækker som den er.

Det bombastiske sexstykke i flagrende gevandter bliver derfor både bedaget, seksualpolitisk problematisk og kunstnerisk ubehjælpsomt.