Svindel på højt plan
”Svindel på højt plan” kan ses som en afslappet støtteerklæring til bevægelsen Occupy Wall Street, men er langt fra noget mesterværk.
Komedie
Svindel på højt plan
(Tower Heist)
USA, 2011
Instruktion: Bratt Ratner
1 time 44 min.
Premiere i dag i biografer landet over
Undervejs tænker man uvægerligt på Bernie Madoff, finansmanden og storsvindleren, der formøblede tusindvis af småspareres pensioner og i dag afsoner en fængselsdom på 150 år og i fængslet næsten er slået til lirekassemand af en medfange.
Hans pendant i ”Svindel på højt plan” hedder Arthur Shaw, der kan se frem til samme medfart som Madoff, antydes det til sidst. Han spilles iskoldt, afmålt og kynisk af den altid fremragende Alan Alda, der bl.a. udmærkede sig som den slikkede og affable præsidentkandidat i tv-serien ”West Wing”.
Med hans tilstedeværelse på lærredet bekræftes Hitchcocks ord: »Jo bedre skurken er, jo bedre bliver filmen.«
Sportsvogn i lejligheden
Han fingerer en kidnapning for at slippe væk med pengene, men bliver standset af FBI.
En lille flok af hans ansatte anført af hans højre hånd, en fortræffeligt spillende Ben Stiller, der senest huskes fra farcerne ”Little Fockers” 1-3 (2004-10), sætter sig for at finde de millioner, som man formoder er gemt i Shaws penthouselejlighed, hvor der midt på gulvet i opholdsstuen pranger en celeber sportsvogn, som hævdes at have tilhørt selveste Steve McQueen og viser sig at være lavet af et meget specielt materiale.
Under stort besvær lykkes det den lille bande at kapre den.
Banden suppleres med Eddie Murphy som hårdkogt vaneforbryder. Hvordan tyveriet spænder af skal ikke røbes, kun at det er meget kompliceret og vidtløftigt.
Afslappet støtteerklæring
Det er en af de film, der findes i så mange varianter med den engelske ”Banken sprænges kl. 11” (1960) som en af de første og til dato mindeværdige: En lille gruppe sætter sig den umulige opgav at trænge ind og begå et røveri i en topsikret bank eller lejlighed eller et kasino.
”Svindel på højt plan” kan ses som en afslappet støtteerklæring til bevægelsen Occupy Wall Street, men er langt fra noget mesterværk. Den er sympatisk og underholdende, ikke mindst på grund af et sikkert valg af skuespillere, der alle fylder rollerne ud med underfundighed og humor.
Med Aldas tilstedeværelse på lærredet bekræftes Hitchcocks ord: »Jo bedre skurken er, jo bedre bliver filmen.«